Bio-Fiber

Kategori: kosttilskud

• Naturlige kostfibre fra sukkerroer og æblepektin
• Ekstra højt fiberindhold: Ca. 70% kostfibre
• Både opløselige og uopløselige fibre
• Fibre fra sukkeroer øger tarmindholdet
• Lette at synke
• Fremstillet under farmaceutisk kontrol
   

Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år.

* Kostfiberindholdet bestemmes analytisk 1 gang årligt

Bio-Fiber

Bio-Fiber er et kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer. Hver tablet indeholder et afbalanceret mix på 656 mg  naturlige, opløselige og uopløselige vegetabilske fiber-typer i tabletform som stammer fra æblepektin og sukkerroer som forbedrer tarmfunktionen. Bio-Fiber anvendes til at kompensere for mangler ved moderne, fiberfattige kostvaner. Bio-Fiber virker alene i kroppens fordøjelseskanal, hvor formålet er at fremme fordøjelsen og modvirke forstoppelse.

Hvad er kostfibre?
Kostfibre findes naturligt i mange uforarbejdede fødevarer. De tilhører gruppen af kulhydrater som vi ikke eller kun i ringe grad kan fordøje, dvs. nedbryde til sukkerstof og stivelse ved hjælp af vores fordøjelsesenzymer.

Opløselige kostfibre
Der findes to grupper af kostfibre, de opløselige og de uopløselige. De opløselige fibre bliver gelé-agtige med væske og er i stand til at binde vand i en mængde, der kan være op til 15 gange deres egen vægt. En kost med denne type fibre vil give tarmindholdet mere fylde og forlænge den tid maden opholder sig i tyndtarmen, hvor nærings- optagelsen finder sted.

Uopløselige kostfibre
Uopløselige fibre kan også suge noget vand, men ikke nær så meget. Denne type af fibre vil reducere den tid maden opholder sig i tarmen og vil ligesom de opløselige fibre give tarmindholdet mere fylde. En del af fiberindholdet vil til en vis grad forgære og fungere som næring for tarmens naturlige mikroflora.

Fibre og tarmflora
En normal tarm indeholder cirka et kg og hos nogle mennesker helt op til 2 kg tarm- bakterier fordelt på typisk 160 forskellige bakteriearter. Disse tarmbakterier nedbryder de svært fordøjelige proteiner og kulhydrater fra vores kost, og de er derfor afhængige af, at der en vis mængde fiberstoffer i vores kost. Den kost vi spiser har derfor betydning for antal og fordeling af forskellige bakteriearter.

Ud over at bearbejde fiberstoffer fra maden, udskiller disse tarmbakterier forskellige signalstoffer, som påvirker vores stofskifte, appetitregulering og immunforsvar via lymfoide celler i tarmslimhinden.

Danske kostvaner

Danske kostvaner har ændret sig betydeligt over de seneste 100 år. For 100 år siden udgjorde fiberrige kornprodukter, frugter og grøntsager en væsentlig del af kosten. Siden er fibrenes andel faldet i takt med den øgede industrielle forarbejdning af kosten. Udviklingen er gået i retning af øget bearbejdelse af fødevarer, hvorved det naturlige fiberindhold reduceres eller fjernes helt.

Hvad er de forskellige slags fibre?

Cellulose er en type kulhydrat som mennesker ikke kan fordøje, da vi ikke
producerer enzymer,der kan nedbryde det. Det findes i planters cellevægge.
I kosten findes cellulose naturligt i frugt og grønt. Cellulose opsuger kun
meget lidt væske.

Hemicellulose er ligesom cellulose en type ufordøjeligt kulhydrat. Sammen med stoffet pektin danner det en omgivende matrix omkring  cellulosefibrene i planternes cellevægge.

Pectin ses somme tider stavet Pektin. Pectin er et ufordøjeligt kostfiber som findes i de fleste cellevægge, mest i ikke-træagtige planter. I umoden frugt er pektinet overvejende uopløseligt, men i moden frugt bliver pectinet mere vandopløseligt pga. påvirkning fra enzymer. Pectin bruges bl.a. til at lave gelé.

Lignin regnes ikke som et kulhydrat, men tilhører sin egen gruppe af stoffer. Det findes i varierende mængde i planters
cellevægge. Det er lignin der er ansvarlig for træets styrke.
Ligning er stort set helt ufordøjeligt.