Denmark | Select other Country

Gratis levering

Lagermedarbejder

 - til aftenhold

Pharma Nord, Vojens

Pharma Nords fremgang fortsætter, og derfor søger vi en dygtige medarbejder til vores lagerfunktion i Vojens. Her serviceres vores produktion og vi distribuerer lægemidler og kosttilskud af høj kvalitet til 40 forskellige markeder.
Vi glæder os til at modtage jobansøgningen og tilbyder oplæring til ansøgere, som endnu ikke har erfaring inden for lagerhåndtering af kosttilskud og lægemidler.

Lageret
På lageret håndteres varemodtagelse af råvarer og emballage. Hertil servicerer lagret vores produktion med råvarer og halvfabrikata. Endeligt foretages forsendelser til private, butikker og distributører.
Da lageret består af kosttilskud og lægemidler, er der særlige krav til vores lagerstyring som bl.a. omfatter karantænelager, batchstyring og lokationsstyring.

Lagermedarbejder
Den nye lagermedarbejder skal sammen med øvrige kolleger opretholde og gennemføre de daglige arbejdsopgaver på vores lager. Vi arbejder med princippet om, at alle skal kunne deltage i alle områder af lageret.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du kan læse og forstå dansk, da procedurer og kvalitetskrav foregår på dansk.
En baggrund inden for lager – gerne fra en fødevare- eller lægemiddelvirksomhed, vil være en fordel men er dog ikke et krav.
Derduover er det et krav, at du har kørekort og certifikat til gaffeltruck.

For at bedre kunne forstå måden vi producerer vores produkter på, anbefaler vi vores ansøgere til at se en lille video, der viser, hvordan produktionen foregår i en medicinalvirksomhed.  Se videoen her.

Arbejdstider:
Mandag til torsdag fra kl 12.00 til 22.00.

Ansøgning og kontaktoplysninger
Motiveret ansøgning samt CV indsendes pr. brev  til vores hovedkontor: Pharma Nord Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle senest d. 3. juni.  Du er også velkommen til at kigge forbi i vores produktion i Vojens og aflevere den personligt til lageransvarlig Tom Mikkelsen. Mærk ansøgningen ”Lagermedarbejder”.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tom Mikkelsen på tlf. 7585 7400. Bemærk venligst, at samtaler vil blive afholdt løbende, da vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.



Pharma Nord er et 100% dansk ejet firma og er i dag en af Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud. Pharma Nord er aktiv i 45 lande, og har 22 europæiske datterselskaber, som alle serviceres fra det danske hovedkontor i Vejle.