Denmark | Select other Country

Gratis levering

Produktkoordinator

Pharma Nord søger en sundhedsinteresseret produktkoordinator til at være tovholder på de vigtigste af vores internationale produkter og brands. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du får dermed mulighed for at præge jobbet.

Om stillingen
Jobbet vil indebære opfølgning på marketing- og promotionaktiviteter, vurdering af markedet og konkurrenter, sikring af at marketing- og salgsplaner opfølges samt at være bindeled mellem produktionen og vores internationale salgsafdelinger.

Den nye medarbejder skal være med til at sikre fortsat vækst for et af Europas største brands inden for forebyggende kosttilskud og lægemidler. Pharma Nords produkter sælges og markedsføres i mere end 40 lande verden over, og du skal deltage i formidlingen af firmaets produktstrategi på disse markeder.

Kvalifikationer
Ansøgeren forventes at have stor interesse for sundhed og forebyggelse. Du skal kunne kommunikere klart og præcist med vores salgsteam, deltage i strategi- og ideudvikling samt formå at holde tråden i al kommunikation. Gode sprogkundskaber er derfor en forudsætning, specielt med hensyn til dansk og engelsk, ligesom der lægges vægt på evnen til at kommunikere.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et attraktivt job i en spændende virksomhed i vækst, hvor man selv er med til at forme sin hverdag, og hvor omgangstonen er uformel. Stillingen byder på masser af såvel personlige som faglige udfordringer, ligesom stillingen kan udvikles til en lederstilling.

Arbejdsted
Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle

Ansøgning
Skriftlig ansøgning samt CV sendes per brev senest d. 8. juli mærket "Produktkoordinator" til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle.

Den danske virksomhed Pharma Nord er en af Nordeuropas førende producenter af præparater med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og andre essentielle substanser. Med produktion og hovedsæde i Danmark har Pharma Nord et stort geografisk virkefelt. Via 25 datterselskaber og 20 samarbejdspartnere er Pharma Nords produkter kendt i Europa, Mellemøsten samt på de hurtigvoksende markeder i Asien, Rusland og USA.