Denmark | Select other Country

Gratis levering

Kommunikationsmedarbejder

- med interesse for sundhed og ernæring

Pharma Nords marketingafdeling i Vejle søger en skarp kommunikationsmedarbejder, der kan være med til at videreformidle de seneste nyheder og historier om vores produkter samt om sundhed og forebyggelse generelt.

Om stillingen
Vores nye kommunikationsmedarbejder kommer til at have ansvar for virksomhedens eksterne kommunikation og vil indgå i et tæt samarbejde med vores web- og marketingafdelingers øvrige medarbejdere, hvor man i fællesskab skal løfte og videreudvikle vores markedførings- og formidlingsindsatser.

Opgaverne kommer bl.a. til at være:

  • Udarbejde artikler og nyhedsbreve om vores produkter, sundhed og forebyggelse.
  • Medieovervågning og opfølgning på de seneste trends og debatter på sundhedsområdet.
  • Opdatere og optimere Pharma Nords SoMe platforme.
  • Redigere og kvalitetssikre indhold på vores hjemmeside og marketingmateriale.


Kvalifikationer
Gode sprogkundskaber er en forudsætning, specielt med hensyn til dansk og engelsk. Derudover forventer vi, at ansøgeren har en bred kommunikationsfaglig baggrund og evner at udvikle kreative koncepter med henblik på at skære historien til, så den fanger og engagerer læseren. Interesse og viden inden for sundhed, ernæring og kosttilskud er en stor fordel.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en spændende og ofte krævende arbejdsdag med ambitiøse og engagerede kolleger i en rar og uformel omgangstone samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Arbejdsted
Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle

Ansøgning
Skriftlig ansøgning samt CV sendes per brev senest 8. juli til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ”Kommunikationsmedarbejder”.



Den danske virksomhed Pharma Nord er en af Nordeuropas førende producenter af præparater med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og andre essentielle substanser. Med produktion og hovedsæde i Danmark har Pharma Nord et stort geografisk virkefelt. Via 25 datterselskaber og 20 samarbejdspartnere er Pharma Nords produkter kendt i Europa, Mellemøsten samt på de hurtigvoksende markeder i Asien, Rusland og USA.