Denmark | Select other Country

Gratis levering

Laborant

Pharma Nord, Vojens

Vi søger en laborant til vores QC-afdeling i Vojens. Opgaverne er vekslende og indebærer et tæt samarbejde med resten af vores QC-team, som består af laboranter og kemikere.  

Om stillingen
Den nye laborant vil sammen med de øvrige ansatte i QC-afdelingen være med til at sikre og opretholde den høje standard af de mangeartede analyser i vores kontrollaboratorie.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Analyse af råvarer og færdigvarer
  • Deltagelse i udvikling og validering af nye analysemetoder
  • Vedligeholdelse af laboratorieudstyr
  • Udarbejdelse og opdatering af analyseforskrifter og brugervejledninger


Kvalifikationer
Du er uddannet laborant eller har en tilsvarende relevant uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling i medicinalindustrien eller sundhedssystemet.
Derudover forventer vi, at du har eller ønsker at få erfaring med analyse af kosttilskud og lægemidler, mangeartede analysemetoder bl.a. ved hjælp af HPLC-udstyr samt at blive oplært i GLP.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og ofte krævende arbejdsdag med ambitiøse og engagerede kolleger i en rar og uformel omgangstone samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansøgning og kontaktoplysninger
Skriftlig og motiveret ansøgning sendes pr. brev senest den 18. november mærket ”Laborant ” til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle.
For flere informationer om stillingen venligst kontakt Fabriksdirektør Michael Svarrer  på 7585 7400.

Ønsker du at vide mere?
Vil du vide mere om Pharma Nord og medicinalproduktion, anbefaler vi, at du ser vores video om Pharma Nords produktion og principper. Se videoen her.

Pharma Nord er en af Nordeuropas førende producenter af præparater med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og andre essentielle substanser. Med produktion og hovedsæde i Danmark har Pharma Nord et stort geografisk virkefelt. Via 25 datterselskaber og 20 samarbejdspartnere er Pharma Nords produkter kendt i Europa, Mellemøsten og USA samt på de hurtigvoksende markeder i Asien.