Denmark | Select other Country

Gratis levering

IT Kontorassistent

- med flair for databehandling

Vi søger en dygtig og struktureret kontorassistent til en spændende stilling i vores IT-afdeling i Vejle.

Arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at vedligeholde, strukturere og udbygge vores store kontaktdatabase. Du vil være primus motor på projektet og vil i den forbindelse deltage i opdateringer og forbedringer af databasens funktioner i samarbejde med vores programmører.  

Derudover vil din rolle som IT kontorassistent også være at oplære kollegaer på hovedkontoret samt i vores 25 datterselskaber til at benytte og opdatere databasen på korrekt vis.  

Kvalifikationer
Vores nye kontorassistent er analytisk, detaljeorienteret og kan arbejde vedholdende med komplekse datamængder. Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med avanceret databehandling fra en tidligere stilling.
 
Derudover er gode sprogkundskaber en forudsætning, specielt med hensyn til dansk og engelsk, ligesom der lægges vægt på evnen til at kommunikere og at sætte sig i brugernes sted.

Vi tilbyder

  • En grundig oplæring i vores systemer og programmer samt i persondataforordningen.
  • En spændende stilling, hvor du er i kontakt med kollegaer fra hele verden.
  • En hverdag i en dynamisk og international virksomhed, hvor ikke to dage er ens.
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer.


Ansøgning
Ansøgning og CV sendes senest den 18. november med post til Pharma Nord ApS, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk venligst ansøgningen ”IT Kontorassistent”.

Pharma Nord er en af Nordeuropas førende producenter af præparater med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og andre essentielle næringsstoffer. Med produktion og hovedsæde i Danmark har Pharma Nord et stort geografisk virkefelt. Via 25 datterselskaber og 20 samarbejdspartnere er Pharma Nords produkter kendt i Europa, Mellemøsten og USA samt på de hurtigvoksende markeder i Asien.