Denmark | Select other Country

Gratis levering

Lagermedarbejder

Pharma Nord, Vojens

Pharma Nord er en international medicinal virksomhed i vækst hvis produkter forhandles i mere end 40 lande. Vi søger i denne forbindelse en ny lagermedarbejder, som skal være en del af vores travle og dygtige lagerteam i Vojens.

Lageret
Vores lager håndterer alt varemodtagelse og servicerer vores produktion med råvarer og halvfabrikat. Derudover foretages der forsendelser til private forbrugere, butikker og distributører.
Da lageret består af kosttilskud og lægemidler, er der særlige krav til vores lagerstyring, som bl.a. omfatter karantænelager, batchstyring og lokationsstyring. Vi tilbyder derfor en grundig oplæring til ansøgere, som ikke har erfaring inden for lagerhåndtering af kosttilskud og lægemidler.

Om stillingen
Du skal sammen med de øvrige kollegaer opretholde og gennemføre de daglige arbejdsopgaver på vores lager.
Vi arbejder med princippet om, at alle skal kunne deltage i flere arbejdsfunktioner på lageret. Du kommer derfor til at have en bred vifte af opgaver.
De daglige arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af pluk og pakning af ordrer samt registrering og placering af varer på lageret.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du taler flydende dansk, da procedurer og kvalitetskrav foregår på dansk. Desuden skal man have flair for eller være fortrolig med brug af diverse IT-systemer eller være parat til at lære at bruge dem. En baggrund inden for lager og logistik – gerne fra en fødevare- eller lægemiddelvirksomhed – vil være en fordel, men er dog ikke et krav.  Vi forventer, at du har et kørekort og truckcertifikat. Som person ser vi gerne, at du er struktureret, har god ordenssans og er yderst serviceminded.

Arbejdstider:
Mandag til torsdag: kl. 7.30 - 16.00
Fredag: kl 7.30 - 14.00

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet.
  • Frihed under ansvar.
  • Udfordringer i en dynamisk virksomhed i vækst.


For at bedre kunne forstå måden vi producerer vores produkter på, anbefaler vi vores ansøgere til at se en lille video, der viser, hvordan produktionen foregår i en medicinalvirksomhed. Se videoen her.

Ansøgning og kontaktoplysninger
Motiveret ansøgning samt CV indsendes pr. brev  til vores hovedkontor: Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle senest den 5. oktober. Mærk ansøgningen ”Lagermedarbejder”. Du er også velkommen til at kigge forbi vores produktion i Vojens og aflevere ansøgningen personligt til lageransvarlig Tom Mikkelsen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tom Mikkelsen på tlf. 7585 7400.

Bemærk venligst, at samtaler vil blive afholdt løbende, da vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af præparater med vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer og andre essentielle næringsstoffer. Med produktion og hovedsæde i Danmark har Pharma Nord et stort geografisk virkefelt. Via 25 datterselskaber og 20 samarbejdspartnere er Pharma Nords produkter kendt i Europa, Mellemøsten og USA samt på de hurtigvoksende markeder i Asien.