Denmark | Select other Country

Gratis levering

Håndværkere

- til vedligeholdelse af el-tekniske bygningsinstallationer

Pharma Nords tekniske afdeling i Vojens søger medarbejdere til at vedligeholde og udbygge vores el-tekniske bygningsinstallationer. Vi har brug for medarbejdere, der har en forståelse af og logisk tilgang til tekniske installationer kombineret med finmekanik.


Om stillingen
Du vil indgå i et team af dygtige kollegaer i vores tekniske afdeling. Her skal du hjælpe til med at holde gang i den daglige drift og være med til at gennemføre de mange forandringer, som en kontinuerlig produktion og udvikling i en stor virksomhed giver.
Vi har meget luftbehandling og mekanik i vores faciliteter og søger derfor medarbejdere, der kan være med til at opføre lokaler med mange tekniske installationer således, at de er nemme at vedligeholde.


Kvalifikationer
Som person er du selvmotiveret og løsningsorienteret med lyst til at gribe de mange forskellige udfordringer, der kan være i en virksomheds drift. Du er kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finishen i godt håndværksarbejde.
Du værdsætter frihed under ansvar og kan begå dig i en gruppe af medarbejdere, som hjælpes ad på tværs af fag og opgaver.


Vi tilbyder:

  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.

 

Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning samt CV sendes per brev senest den 7. december til Pharma Nords hovedkontor, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk venligst ansøgningen ”Håndværker". Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maintenance Manager Leo Zingenberg på telefon 75 85 74 00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Bemærk venligst: Denne jobannonce er blevet forlænget.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.