Denmark | Select other Country

Gratis levering

Assistent til produktionsplanlægning

Pharma Nord, Vojens

Pharma Nord søger en assistent til afdelingen for produktionsplanlægning på fabrikken i Vojens. Produktionsplanlægningen forbereder al nødvendig dokumentation samt frigivelse af råvarer i tæt samarbejde med vores eget laboratorie, således at produktion af kosttilskud samt lægemidler kan igangsættes.

Om stillingen
Du vil som en del af produktionsplanlægningen få en central rolle i samarbejde med dine dygtige kolleger og med reference til produktionschefen. Stillingen skal understøtte den positive videreudvikling af afdelingen.

Som vores nye kollega i produktionsplanlægning skal du bl.a. sikre:

  • Klargøring og kontrol af produktionsdokumenter.
  • Deltagelse i disponering og koordinering af råvarer til produktionen
  • herunder registrering i vores IT-system.
  • Løbende opdatering af produktionsdokumenter og procedurer.
  • Ad-hoc opgaver inden for området.


Kvalifikationer
Da vi vægter kvalitet og præcision højt, kræver jobfunktionen omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed. Jobfunktionen vil være et samarbejde med driftsledere, værkførere, laboratoriet og afdelingen for kvalitetssikring. Derfor er gode kommunikations- og samarbejdsevner en nødvendighed.

Erfaring indenfor fødevare- eller medicinalindustrien, er det en fordel, men ikke et krav. Vi forestiller os, at du har en baggrund som kontorassistent eller lignende.

Det vigtigste er, at du:

  • Er struktureret, systematisk og detajleorienteret, samt evner at overskue og holde overblikket i større mængder papirarbejde.
  • Formår at interagere med alle relevante kollegaer uanset niveau i organisationen og generelt har en udadvendt adfærd.
  • Har gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk.


Vi tilbyder

  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder med mulighed for tværfagligt samarbejde.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
  • Sundhedsforsikring


Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV sendes per brev senest den 26. april til Pharma Nords hovedkontor: Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ”Assistent til produktionsplanlægning”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Jacob Hartvig Løper  på telefon 75 85 74 00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.