Denmark | Select other Country

Gratis levering

Teknisk operatør

Pharma Nord, Vojens

Pharma Nords fremgang fortsætter, og vi søger derfor en teknisk operatør til vores pakkeri, som består af dag-, aften- og nathold. Vores produktionsafdeling omfatter fremstilling af tabletter og kapsler, hvorefter pakkeriet står for pakningen af produkterne, som sendes ud til ca. 40 forskellige markeder i verden.

Om stillingen
Du vil som teknisk operatør få en central rolle i pakkeriet, hvor du skal sikre en gnidningsfri og optimal omstilling samt deltage i generel servicering af maskinerne i samarbejde med vores teknikerteam.
Da vi til tider arbejder i et travlt og hektisk miljø, forventes det, at du er fleksibel i forbindelse med evt. over- og weekendarbejde.

Som vores nye teknisk operatør skal du bl.a. sikre:

  • Omstilling mellem produktvarianter.
  • Deltagelse i dokumentation og servicering af vores pakkemaskiner.
  • Deltagelse i fejlfinding og afhjælpning af driftsstop.
  • Deltagelse i reparation af mekaniske komponenter.
  • Deltagelse i opbygning og indregulering af nye installationer.
  • Logning af den daglige status på opgaver.
  • Deltagelse i planlægning af arbejdets fremdrift.


Kvalifikationer
En baggrund som industritekniker eller lign. vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har en bred teknisk og mekanisk forståelse, en logisk sans samt praktisk erfaring med vedligeholdelse af maskiner og udstyr.

Som person er du selvkørende og løsningsorienteret og har lyst til at deltage i de mange forskellige udfordringer, der kan være i et pakkeri. Derudover er du en vedholdende problemknuser, der er villig til at arbejde struktureret og detaljeorienteret. Du skal kunne begå dig i en gruppe af medarbejdere, der værdsætter frihed under ansvar og som hjælpes ad på tværs af fag og opgaver.

Vi tilbyder

  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder med mulighed for tværfagligt   samarbejde.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
  • Sundhedsforsikning.


Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV sendes senest den 5. juli per mail til jobs@pharmanord.com. Husk at skrive "Teknisk operatør" i emnefeltet. Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef, Janne Weggersleff på tlf. 75 85 74 00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.