Denmark | Select other Country

Gratis levering

Web og Java Full-stack Developer

Pharma Nord, Vejle

Pharma Nords webafdeling søger en Full-stack Developer, som kan hjælpe os med at videreudvikle både front- og back-end delen af vores Java-baserede e-handelsplatform, som nu er udrullet i over 20 lande.

Om stillingen
Du kommer til at spille en vigtig rolle i videreudviklingen af Pharma Nords online strategi, hvor du  bl.a. kommer til at arbejde med fejlrettelser i eksisterende kode, med design og kodning af nye moduler fra grunden samt supportere kolleger i afdelingen. Vi arbejder med Linux som platform for primært open-source og egenudviklet software.

Du bliver en del af Pharma Nords webteam, som består af 11 medarbejdere, der står for alt fra front- og back-end programmering til tekster, grafik og de daglige opdateringer af hjemmesider. Vi har en god og uformel omgangstone med korte beslutningsveje.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har godt styr på HTML, CSS, Javascript og Java, ligesom du kan arbejde med SQL og databaser. Kender du specifikt til Vue, Eclipse, Oracle, Tomcat, Jboss og servlets samt opbygning af JSP-sider er det en klar fordel. Kender du også til Linux som driftsmiljø, er det også et plus.

Om du er nyuddannet, selvlært eller har flere års erfaring i Java-programmering er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er opdateret på et bredt udvalg af de teknologier, vi arbejder med, og kan arbejde selvstændigt med problemløsning samtidig med, at du indgår konstruktivt i et team.

Vi tilbyder

  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder med mulighed for tværfagligt samarbejde.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
  • Lækker frugt- og frokostordning.
  • Sundhedsforsikring.


Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV sendes senest den 21. juni til web-job@pharmanord.com. Husk at skrive "Full-stack Developer" i emnefeltet. Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte eCommerce Manager Jacob Pedersen på tlf. 7585 7400.
Tiltrædelse snarest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.