Denmark | Select other Country

Gratis levering

PHP-programmør

- til videreudvikling af vores interne e-learningsystem  

Pharma Nord, Vejle

Med base i Vejle står IT-udviklingsafdelingen for alle IT-systemer i Pharma Nord koncernen, og i forbindelse med tilstedeværelsen på 45 udenlandske markeder søger vi at udvide og styrke IT-udviklingen på flere niveauer.
Vi søger derfor endnu en programmør til vores IT-afdeling, som kan indgå i arbejdet med at vedligeholde og videreudvikle vores PHP/SQL-baserede e-learningsystem.

Om stillingen
Du vil komme til at arbejde med Oracle, MySQL, PHP, CSS, Ajax, Javascript og opbygning af HTML sider. Dine opgaver vil primært være at deltage i videreudvikling af koncernens e-learningsystemer til danske og udenlandske datterselskaber.

Derudover vil du være aktiv deltager i virksomhedens forretningsprocesser, så IT-afdelingen i sin helhed kan understøtte koncernens ønsker om en øget rapporteringshastighed og flere funktionaliteter Med andre ord, du kommer til at være en del af projekter fra udarbejdelsen af de første kravspecifikationer til implementering hos brugerne. Dette sker i samarbejde med kollegaer i Danmark, såvel som i udenlandske datterselskaber.

Kvalifikationer
Du vil komme til at indgå i et team, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer, der står for design, udvikling, aftestning og implementering af vores ERP-systemer. Det er derfor vigtigt, at du kan indgå i et team, er udadvendt og har gode samarbejdsevner.

Kendskab til følgende teknologier er en fordel:

  • Objektorienteret analyse, design og udvikling i PHP
  • HTML, CSS, JavaScript
  • MySQL, Oracle
  • Linux, Subversion


Vi tilbyder

  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder med mulighed for tværfagligt samarbejde.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
  • Lækker frugt- og frokostordning.
  • Sundhedsforsikring.


Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning samt CV sendes til itjob@pharmanord.com senest den 21. juni. Husk at skrive "Programmør" i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Direktør Jan Løvheim, tlf. 7585 7400. Samtaler afholdes løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.