Denmark | Select other Country

Gratis levering

Danske kosttilskud og vitaminpiller er sikre, sunde og veldokumenterede

Det var de før den seneste debat om sikkerheden ved at spise vitaminer, og det er de stadig når denne debat er stilnet af.

Kosttilskuds- og vitaminbranchen i Danmark er velreguleret og lovlig. Danske produkter indeholder mængder, som er fastsat af de danske og nordiske sundhedsmyndigheder. Alle nuværende vitaminkilder og doseringer, inklusive A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og betacaroten er desuden blevet grundigt vurderet af EUs videnskabelige Fødevarekomité EFSA.

KosttilskudIkke alene sikkert, også sundt
EFSA konkluderer, at det ikke alene er sikkert at indtage vitaminer i lovlige, registrerede kosttilskud, det er også forbundet med sundhedsmæssige fordele. Om A-vitamin og herunder om betacaroten med A-vitaminvirkning siger EFSA blandt andet:

A-vitamin:
Indgår i kroppens immunfunktion, indgår i kroppens omsætning af jern, medvirker til vedligeholdelse af hud og slimhinder samt medvirker til en normal synsevne.

C-vitamin:
Om C-vitamin fastslår EFSA bl.a. at det indgår i kroppens normale immunfunktion og nervesystem. Det medvirker til normal funktion af knogler, tænder, blodkar, hud, bindevæv og tandkød. Derudover indgår det i kroppens energiproduktion og har derudover betydning for en normal psyke.

E-vitamin:
E-vitaminet er vigtigt, fordi det medvirker til at beskytte kroppens celler mod såkaldt oxidativt stress.
Der er således ingen sikkerhedsmæssig risiko forbundet med at indtage lovlige, registrerede, danske kosttilskud.

Er et supplement til kosten
Nogle børn og voksne har et øget behov for vitaminer og mineraler. Andre personer spiser ikke sundt, varieret eller tilstrækkeligt nok. For mange er kosttilskud derfor med til at dække behovet for vigtige næringsstoffer. Kosttilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost, men er netop defineret som et supplement. Det fremgår også tydeligt af den obligatoriske mærkning på alle produkterne.  
 
Pharma Nords kosttilskud er baseret på dokumentation, sikkerhed og viden.

Andre nyheder