Denmark | Select other Country

Gratis levering

Hvad er forskellen på de fire Q10 produkter som sælges i Danmark?




Bio-Qinon Q10 30 mg:  Lægemiddel.
Præparatet er det eneste Q10 produkt til forebyggelse og behandling af Q10-mangel i Danmark.
Kapselindholdet er identisk med vores forskningsQ10: Myoqinon. Q10 i form af ubiquinon (oxideret Q10) opløst i specialbehandlet sojabønneolie omgivet af en gelatinekapsel (animalsk) i farmaceutisk kvalitet. En fordel med denne kapselstørrelse er, at den kan fordeles over dagen i mange forskellige doseringer: 30, 60, 90, 120, 150 og 180 mg dagligt.

Bio-Quinone Aktivt Q10 GOLD 100 mg: Kosttilskud.
Kapselindholdet er identisk med vores forsknings-Q10: Myoqinon. Q10 i form af ubiquinon (oxideret Q10) opløst i specialbehandlet sojabønneolie omgivet af en gelatinekapsel (animalsk) i farmaceutisk kvalitet. Indeholder en patenteret krystal-teknologi, som sikrer en høj og dokumenteret optagelighed.  Forskellen på vores lægemiddel-Q10 er mængden af Q10 samt at gelatinekapslen er farvet med vitamin B2.

Q10 Green - BioQuinone 100 mg: Kosttilskud.
Q10-præparat velegnet til vegetarer og veganere. Kapselindholdet er identisk med vores forsknings-Q10: Myoqinon. Q10 i form af ubiquinon (oxideret Q10) opløst i specialbehandlet sojabønneolie omgivet af en egenudviklet, blød, vegetabilsk phytokapsel (lavet af majs, kartoffel og ærter). Forskellen på Q10 Green og Q10 Gold er udelukkende kapselskallen. Q10 Green indeholder samme patenterede teknologi som Q10 Gold.

BioActive Q10 Uniqinol 50 mg: Kosttilskud.
Kapselindholdet er den reducerede form af Q10 (ubiquinol) samt vitamin C opløst i kokosolie omgivet af en gelatinekapsel (animalsk) i farmaceutisk kvalitet. Forskning kan ikke sige, at denne form for Q10 har fordele frem for Ubiquinon, men er hos Pharma Nord tilgængelig i en 50 mg kapsel.