Denmark | Select other Country

Gratis levering

Synkevenlig og naturlig, stærk D-vitamin

  • Små perler med 38 µg D3-vitamin
  • Opløst i koldpresset olivenolie (sikrer god optagelighed, da D-vitamin er fedtopløseligt)
  • Støtter vedligeholdelsen af normale knogler og tænder
  • Bidrager til en normal optagelse af calcium
  • Spiller en rolle i celledelingsprocessen
  • Gelatinen er halal- og koshercertificeret
  • Fremstillet under farmaceutisk kontrol

D-Pearls 38 µg

Pharma Nord

40 stk.

80  Point

240 stk.

260  Point

Se relaterede kategorier

[Børn & graviditet|, Hjerne & hukommelse|, Immunsystem & antioxidant|, Knogler & led|, Muskler & træning|, Tænder & gummer|, Vitaminer / Vitaminlignende|]
Udskriv side
Næringsstofindhold pr. anbefalet daglig dosis:     % RI*
Vitamin D 38 µg   760 %

* RI = Referenceindtag

Produktfakta

Kategori: Kosttilskud

Dosering
1 kapsel dagligt for voksne samt børn fra 11 år og derover.
Den anbefalede daglige dosis må ikke overskrides.
Kosttilskud bør ikke erstatte en varieret kost og en sund livsstil.

Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år.

Særlige forhold
For bedste udnyttelse: Tages med et måltid. Kapslen kan sluges hel eller bides over.

Ingredienser
Fyldemiddel: Olivenolie.
Kapselskal: Oksegelatine.
Fugtighedsbevarende middel: Glycerol og renset vand.
Vitamin D3 (Cholecalciferol).
Farvestof: Ammonieret karamel.

Opbevaring
Stuetemperatur. Ikke i direkte sollys.
Opbevares utilgængeligt for børn.

Indhold
40/240 kapsler = 7/44 g

Hvad er D-Pearls 38 μg?

D-Pearls er små, bløde gelatinekapsler med 38 μg vitamin D3 i hver. D-vitaminet er opløst i koldpresset olivenolie for at forbedre optagelsen. Deres størrelse gør dem lette at sluge, men de kan også tygges. Forskning har vist, at D-Pearls har en god optagelighed.


Dokumenteret optagelighed

Pharma Nords D-Pearls er blevet testet af forskere tilknyttet Universitetet i Oslo, som gav sportsfolk forskellige doser af D-vitamin fra D-Pearls eller uvirksomme placebokapsler. Undersøgelsen viste, at D-vitaminerne fra D-Pearls i både høj og lav dosering blev optaget godt af deltagerne, hvorimod de sportsfolk som havde fået placebo, havde et uændret indhold af D-vitamin i blodet.

Graf der viser forskellen på D-vitamin i blodet hos D-pearls-behandlede og en placebogruppe

Illustrationen viser ændringerne af vitamin D i blodet i løbet af 4 uger hos den gruppe der fik 76 mikrogram (2 x 38 µg) D-vitamin fra D-Pearls dagligt samt det uændrede indhold af D-vitamin i blodet hos gruppen, der fik placebokapsler.

Kilde: Baumann ACK. Effekt av vitamin D-tilskudd på 25(OH)D status. University of Oslo, July 2013.

Hvad er D-vitamin?

To kvinder løber en tur på stranden om sommeren

Vitamin D er et fedtopløseligt vitamin. Det indebærer at vitaminet har brug for noget fedtstof for at blive optaget i tarmen. D-vitamin er som andre vitaminer essentielt. Der er flere slags D-vitamin. De to vigtigste former er D2 (ergocalciferol) og D3 (cholecalciferol). Det er D3, der dannes i huden ud fra kolesterol, når vi får tilstrækkeligt med sollys eller tilsvarende UV-stråling. D-vitamin fra sollys er en effektiv kilde til D-vitamin, men det dannes kun, når solen når højt nok op på himlen. Danmark ligger så højt mod nord, at vi kun kan få D-vitamin fra solen i sommerhalvåret.

D2 fås kun fra kosten. Det dannes af nogle svampe og planter, når de bestråles med ultraviolet lys. Både vitamin D2 og D3 kræver en efterfølgende aktivering i leveren og nyrerne for at blive biologisk aktive. Tidligere mente man, at vitamin D2 og D3 var lige effektive i kroppen, men alt efter målemetode er vitamin D3 56-87% mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold og mere end tre gange så effektivt som D2 til at deponeres i fedtvæv*.

* Heaney RP, et al. Vitamin D3 Is More Potent Than Vitamin D2 in Humans. J Clin Endocrinol Metab 2010.

Børn har brug for mere D-vitamin end voksne. Det samme har eksempelvis plejehjemsbeboere.


Gode D-vitamin-kilder

D-vitamin findes stort set ikke i vegetabilske fødevarer, det er lavt i mejeriprodukter, men relativt højt i visse animalske fødevarer. Nogle af de bedste kilder er:

  • Fede fisk
  • Lever
  • Levertran
  • Olier
  • Æggeblomme
  • Smør

Mangler og behov for D-vitamin

Forskning har vist, at med hensyn til mængden af D-vitamin i blodet, er et dagligt tilskud af D-vitamin mere effektivt end større ugentlige eller månedlige tilskud.
 

Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler
et dagligt D-vitamintilskud til:

Kvindeansigt indhyllet i et tørklæde

  • Børn 0 – 2 år (D-dråber)
  • Gravide
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne som bærer en tildækkende
    påklædning om sommeren
  • Personer, som ikke kommer udendørs til
    daglig, eller som undgår sollys
  • Plejehjemsbeboere - idet gamle menneskers evne til at danne D-vitamin i huden samt optage det fra tarmen er nedsat
  • Personer over 70 år
     

Blodets indhold af D-vitamin kan bestemmes i en blodprøve i enheden 25-hydroxyvitamin D (25-(OH)D) og måles i nmol/l. D-vitaminstatus gradueres på følgende måde:

  •  <12 nmol/l: Svær mangel
  •  12-25 nmol/l: Mangel
  •  25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  •  >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  •  75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter
  •  >ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

   > = større end
   < = mindre end

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen rutinemæssig grund til at få undersøgt sit D-vitaminindhold i blodet, men følgende personer bør få undersøgt deres D-vitamin-status:

Personer med kliniske symptomer på D-vitaminmangel eller hvor livsførelsen giver mistanke om mangel. Dvs. at de opholder sig inden døre, har dækkende klæder og ikke får sollys på huden.

Officielle anprisninger

EUs Fødevare Sikkerhedsagentur (EFSA) har vurderet dokumentationen bag produktets indhold af vitamin D og anerkender følgende angivelser:

  • Bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og fosfor
  • Bidrager til et normalt calciumindhold i blodet
  • Bidrager til at vedligeholde normale knogler
  • Bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion
  • Bidrager til at vedligeholde normale tænder
  • Bidrager til immunsystemets normale funktion
  • Spiller en rolle i celledelingsprocessen

Relaterede Kosttilskud