Værkførerassistent til aftenhold
Pharma Nord, Vojens
Pharma Nords fremgang fortsætter, og vi søger derfor en værkførerassistent til en nyoprettet stilling til vores aftenhold i produktionen, som på nuværende tidspunkt består af 30 medarbejdere. Vores produktionsafdeling omfatter fremstilling af tabletter og kapsler samt pakkeri af færdigvarer. Du vil som værkførerassistent på aftenholdet være med til sikre et stabilt og effektivt produktionsflow.
Om stillingen
Vi ønsker at udvikle og optimere produktionens drift på aftenholdet og søger derfor en medarbejder med bred teknisk/mekanisk forståelse, som kan og vil gå praktisk til hånde.
Som værkførerassistent i produktionen, skal du assistere produktions- og driftsfunktionerne i tæt samarbejde med vores værkførere, driftsledere samt teknikerteam. Du vil gennemgå et forløb med grundig oplæring, hvilket giver dig et indgående kendskab til netop vores produktionsudstyr og arbejdsprocesser.
Vores nye værkførerassistent skal i samarbejde med teamet:
- Optimere produktiviteten på aftenholdet.
- Udføre reparationer og vedligeholdelsesopgaver samt dokumentation herfor.
- Sikre, at aftenholdets produktion følger GMP samt dokumentation herfor.
- Sikre, at afdelingens personale til enhver tid har de nødvendige forudsætninger for at udføre de tildelte funktioner bedst muligt, herunder løbende sikre, at der sker korrekt uddannelse af medarbejderne, samt at dette dokumenteres.
- Afrapportere til øvrige driftsledere, produktions- og fabriksledelsen.
- Deltage i produktionsprocesser sammen med resten af aftenholdet.
- Deltage i løbende optimeringer af arbejdsprocesser.
Kvalifikationer
En baggrund inden for produktion af fødevarer eller lægemidler vil være en fordel, men ikke et krav. Du har teknisk/mekanisk indsigt i og forståelse for produktion og produktionsmaskiner. Du er af natur meget nysgerrig, og du vil som en selvfølge deltage på alle niveauer i produktionen.
Da stillingen kræver forståelse for procedurer samt bred kontaktflade i Pharma Nord, er det nødvendigt med gode kommunikationsevner.
Vi tilbyder:
- Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø
- Personligt og fagligt udviklingspotentiale med mulighed for tværfagligt samarbejde.
- Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
- Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
- 4-dages arbejdsuge (mandag til torsdag fra kl. 13.50 til 23.50) med overlap til både dag- og nathold.
- Sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning samt CV sendes per brev senest den 21. juni til Pharma Nords hovedkontor: Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ”Værkførerassistent”. Du er også velkommen til at sende din ansøgning per mail til jobs@pharmanord.com. Husk at skrive "Værkførerassistent" i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Janne Weggersleff, tlf. 75 85 74 00.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Venligst bemærk: Vi har forlænget denne jobannonce. Hvis du allerede har søgt per brev, behøver du ikke at søge per mail igen.

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.