Ascorbinsyre er en vandopløselig antioxidant lig med C-vitamin. Som hjælpestof (E-300) tilsættes det for at modvirke, at ingredienserne forharsker.
Ascorbinsyre er en vandopløselig antioxidant, der også er kendt under navnet C-vitamin. Det er et naturligt næringsstof i frugt og grønt. Ascorbinsyre er kemisk meget tæt på men ikke identisk med citronsyre (se denne). I kosttilskud anvendes ascorbinsyre både som et aktivt stof og som et hjælpestof med flere funktioner. Ascorbinsyre har E-nummer 300.
Som hjælpestof i kosttilskud kan ascorbinsyre fungere som antioxidant, der modvirker, at ingredienserne forharsker. Hvis ascorbinsyre anvendes som antioxidant-hjælpestof, må det dog ikke deklareres som C-vitamin. Ascorbinsyre anvendes også som surhedsregulerende middel.
Ascorbinsyre fremstilles industrielt af et sukkerstof, der kan udvindes af forskellige råmaterialer. Det er palmefrugtkerner, der er basis for hjælpestoffet ascorbinsyre i Pharma Nords præparater.