Carrageenan udvindes af rødalger. Det bruges som stabilisator, fortyknings- og geleringsmiddel. Indeholder ikke fedt, kolesterol, natrium eller kalorier.
Carrageenan udvindes af rødalger, blandt andet en rødalge, der kaldes 'Irsk mos' eller Blomkålstang. Det er et kulhydrat, der anvendes som stabilisator, fortyknings- og geleringsmiddel. Carrageenan indeholder hverken fedt, kolesterol, natrium eller kalorier. I produkter med kakao modvirker det, at kakaopartiklerne klumper sammen. Det har E-nummer 407.
Kritikpunkt: Siden slutningen af 1960'erne har der været kontroverser vedrørende sundhedseffekterne af carrageenan. Nogle dyrestudier og in vitro-studier har antydet, at carrageenan kan udløse inflammation, mavesår, og at det skader fordøjelsessystemet.
Denne forskning kan spores tilbage til en enkelt forsker. Det antages, at denne forsker brugte en række videnskabeligt tvivlsomme metoder for at nå forudbestemte resultater. Det menes blandt andet, at forskeren har forvekslet carrageenan med poligeenan.
Andre, u-partiske forskere har ikke været i stand til at gentage denne kritiske forskers resultater under kontrollerede forhold. I stedet har igangværende forskning gentagne gange vist, at carrageenan er sikkert til brug som ingrediens i fødevarer. Som et resultat har respekterede toksikologieksperter og FDA selv i et brev fra 2008 til den kritiske forsker åbent tilbagevist forskerens anti-carrageenan-påstande, og tilsynsmyndigheder over hele verden bekræfter sikkerheden ved carrageenan og fortsætter med at godkende dets anvendelse i fødevarer.