Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Jernoxid




     

    Jernoxid med E-nummer 172 er gule, røde, brune og sorte farvestoffer, der fremstilles ud fra oxideret jern. Det tilsættes eksempelvis kapsler for at beskytte de aktive stoffer mod nedbrydning fra sollys.

    Jernoxid anvendt som hjælpestof er kemisk rent og praktisk talt uopløseligt i vand. Mængden af jern er i forvejen lille, og det optages kun i så ubetydelig en mængde i kroppen, at jernoxid brugt som hjælpestof godt kan anvendes af personer, der har fravalgt jerntilskud. De naturlige variationer af jern fra kosten overstiger langt indholdet af jernoxid som hjælpestof. Forsøg har vist, at der maksimalt opløses 0,054% under forhold, der svarer til forholdene i mave-tarmkanalen. Den optagne mængde fra kosttilskud er således fysiologisk helt irrelevant som jernkilde.

    Da både jern og ilt er grundstoffer, kan man med god ret kalde råvaren for naturlig. Jernoxid (Fe3O4) er jern, der er oxideret, hvilket vil sige bundet til ilt. Naturligt fremstillet jernoxid i nogle former for godkendte tilskud findes ikke. Jern, der ruster i naturen er ganske vist naturligt, men der ville alligevel skulle bruges kemi til at rense det.

    Jernoxid er udelukkende usundt, hvis det indåndes som dampe.