Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Kaliumsorbat | Konserveringsmiddel, fugtgiver og blødgører


     

    Kaliumsorbat (E-202) er et konserveringsmiddel i form af et hvidt krystallinsk pulver eller granulat, der hæmmer vækst af gær- og skimmelsvamp og i mindre grad bakterier, men er ugiftigt for mennesker. Det er derfor meget anvendt til konservering af en lang række levnesmidler samt medicin og kosmetik.

    Kaliumsorbat er kaliumsaltet af sorbinsyre. Sorbinsyre indgår i kroppens naturlige stofskifte og giver ikke anledning til problemer for sundheden, med mindre man er overfølsom over for stoffet.
    Forskning bekræfter, at kaliumsorbat er sikkert for helbredet. Giftigheden vurderes at være på niveau med bordsalt.

    Sorbinsyre findes i naturligt i rønnebær, kirsebær og jordbær samt tomater, men fremstilles også syntetisk. Det opløses let i vand og tilpasser sig let til konsistensen af de tilsatte produkter.

    I kosmetik som kommer i kontakt med mikrober fra fingre, spatler eller blot fra luften, er konservering helt nødvendig. I Pharma Nords Q10 creme har den tilsatte kaliumsorbat ud over sin konserverende effekt imidlertid også en fugtgivende og blødgørende virkning på huden.