Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Lecithin | Naturligt fosfolipid og emulgator


    Lecithin (E-322) er et naturligt fosfolipid i planter, dyr og mennesker. Det en emulgator, hvilket vil sige, at det kan sammenbinde vand og fedtstof.

    Lecithin er et naturligt fosfolipid. Det hedder også phosphatidylcholin eller phosphocholin. Stoffet dannes i planter, dyr og mennesker. Der er eksempelvis lecithin i sojabønner, solsikkefrø og æggeblommer. I dyr og mennesker er lecithin hovedbestanddelen i cellevægge og membraner. Lecithin er en emulgator, hvilket vil sige, at molekylet er vandopløseligt i den ene ende og fedtopløseligt i den anden. Denne egenskab bevirker, at det kan sammenbinde vand og fedtstof. Det kan således bruges som både fugtgivende og emulgerende ingrediens. Lecithin har også en vis antioxidantvirkning.

    Lecithin kan både fungere som aktiv ingrediens og som et hjælpestof med E-nummer 322. Stoffet er tilladt at bruge uden begrænsning i alle de fødevarer, hvor tilsætningsstoffer er tilladt.

    Lecithinen i Curcumin Pharma Nord er udvundet af soja men er NON-GMO. Det anvendes i en patenteret teknologi, der mikroenkapsulerer de aktive stoffer i curcuminpræparatet, hvilket øger optagelsen.