Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Magnesiumsalte af fedtsyrer




    Magnesiumsalte af fedtsyrer med E-nummer 470b er en forbindelse mellem magnesium og fedtsyrer, som kan være palmitinsyre og stearinsyre eller animalske fedtsyrer. Ved stuetemperatur er det er et hvidt, smagløst og lugtfrit, pulver. Stoffet er også kendt som magnesiumstearat.  

    Magnesiumsalte af fedtsyrer er et fyldstof, som hjælper med at binde aktive ingredienser sammen i tabletter og kapsler.

    Magnesiumsalte af fedtsyrer opfører sig ikke anderledes i kroppen, end andre fedtstoffer fra kosten gør. Der er derfor ingen lovgivningsmæssig begrænsning for, hvor meget der må indtages. Magnesiumsalte af fedtsyrer kan både stamme fra animalske og vegetabilske kilder.

    Pharma Nords magnesiumsalte af fedtsyrer laves i en industriel proces, hvor stearinsyre bindes kemisk til magnesiumoxid.

    Kilden til stearinsyre er vegetabilsk. Den er baseret på palmeolie (ikke RSPO). Generelt kan stearinsyre også fremstilles ud fra enten bomuldsfrøolie eller kokosolie. Vegetabilsk stearinsyre fremstilles ved hydrogenering af planteolie. Stearinsyre påvirker ikke kroppens kolesterolbalance negativt.

    Der er rejst tvivl om helbredsmæssige problemer forårsaget af magnesiumsalte af fedtsyrer, men det har vist sig at være fejlagtigt. Alt bliver giftigt, hvis doseringen er for høj. Med hensyn til magnesiumsalte af fedtsyrer skal man indtage 2500 mg af stoffet pr kg kropsvægt dagligt for at kunne se en begyndende giftvirkning.