Maltodextrin er et polysakkarid, der søder minimalt. Det er et antiklumpnings-middel som fremstilles ved nedbrydning af stivelse fra forskellige planter.
Maltodextrin er et lugtfrit polysakkarid (sukkerstof) uden E-nummer. Maltodextrin søder kun ganske lidt men optages hurtigt. Det fremstilles ved nedbrydning af stivelse fra forskellige planter. Det bruges både som fyldstof og antiklumpningsmiddel.
Pharma Nord anvender maltodextrin fra enzymatisk behandlet majsstivelse. En undtagelse er maltodextrin i ’Curcumin Pharma Nord’ som kommer fra enten kassava (Tapioca) eller kartoffel.
Angående mononatriumglutamat (MSG), også kendt som natriumglutamat eller det tredje krydderi: Maltodextrin indeholder ikke næringsmæssigt relevante eller smagssignifikante mængder af MSG eller frit glutamat. I USA skal maltodextrin som fødevaretilsætning certificeres glutenfri til en vis tolerance, og det betyder glutamatfri på grund af processen. Hvis der under fremstillingen efterlades gluten i kornmaltet (den eneste måde, hvorpå MSG kan komme ind i blandingen), danner hydrolyseringen aminosyrer (herunder glutamat) i spormængder. Rygter blandt dem, der nærer mistro til fødevaretilsætningsstoffer, hævder fejlagtigt, at maltodextrin "er MSG" eller at maltodextrin indeholder tilstrækkeligt MSG til at udløse reaktioner hos nogle mennesker, selvom der ikke er fremlagt medicinske beviser eller udtalelser til støtte for denne påstand.