Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Kategorier | Produkttyper | Essentielle fedtsyrer


    Produkttyper > Essentielle fedtsyrer

    Essentielle fedtsyrer er livsvigtige ligesom vitaminer, fordi kroppen ikke selv kan danne dem. Der findes to typer: Omega 3 og omega 6. Omega 3 fedtsyrer får vi typisk fra fisk og fiskeolie. Det er for eksempel fedtsyrerne eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). Der findes også vegetabilske omega 3 fedtsyrer. Det er alfa-linolensyre (ALA), som især findes i visse planteolier, nødder og frø. Kroppen kan i mindre grad konvertere ALA til EPA og DHA. Der findes også nogle alger, der danner EPA og DHA. Essentielle fedtsyrer indgår blandt andet i kroppens cellevægge.

    Omega 6 fedtsyrer får vi fra planteolier, kornprodukter, æg og fjerkræ. Det er for eksempel linolsyre (LA). Den kan kroppen omdanne til gammalinolensyre (GLA) og til arakidonsyre (AA) samt en række prostaglandiner som er en type signalstoffer.

    Der skal være en vis balance mellem omega 3 og -6 i kroppen. For meget omega 6 i forhold til omega 3 fremmer usund inflammation i kroppen. Derfor kan en øget indtagelse af omega 3 være med til at rette op på en sådan ubalance.