Betacaroten er et fedtopløseligt plantefarvestof, et carotenoid og en antioxidant. Der findes mange carotener, men betacaroten er det bedst kendte. Betacaroten kaldes også gulerodsfarve, stoffet kan findes i en lang række frugter og grøntsager. Det er et forstadie til A-vitamin (retinol), hvilket i praksis vil sige, at kroppen kan omdanne det til A-vitamin i tarmslimhinden efter behov. Et mikrogram retinol svarer til 12 mikrogram betakaroten. Betacaroten lagres ikke i kroppen.
Betacaroten af et af de stoffer, som både kan findes som hjælpestof (farvestof) med E-nummer 160 og som aktiv ingrediens. Der er naturligvis meget stor forskel på mængden af betacaroten alt efter om betacaroten fungerer som et hjælpestof eller en aktiv ingrediens. I kosttilskud fremstilles betacaroten ved ekstraktion af saltvandsalgen Dunaliella salina.