Denmark | Select other Country

Gratis levering

Dine led holder din krop i bevægelse




Dine led er en vigtig del af en aktiv livsstil, men for mange bliver det forhindringen

De færreste af os tænker over, hvad vores led gør for os, når de fungerer, som de skal. Men gør de ikke, så lærer vi hurtigt at værdsætte viden, der kan gøre hverdagen lettere.

Gigt er nok den største udfordring for vores led og faktisk den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Over 700.000 mennesker i Danmark er berørt.

Mens mange gigtsygdomme kommer med alderen, diskriminerer andre ikke – og kan ramme helt ned i børnehøjde. De mest udbredte er dog slidgigt, krystalgigt (herunder urinsyregigt), rygsygdomme og leddegigt.

Bred betegnelse for ledsygdomme

Fælles for gigtsygdomme er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led. De fleste gigtsygdomme har fællesnævnere i symptomer som smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne. Men sygdommens karakter og forløb varierer meget.

Gigt kan ikke helbredes

Gigt kan ikke kureres, men med den rette behandling kan du mindske symptomer og hæmme udviklingen af sygdommen. Du kan også selv gøre meget for at få det bedre, f.eks. ved at have fokus på træning, håndtering af smerter samt kost og vægt.

 

Vidste du om gigt ...?

Ordet gigt dækker over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme. De mest udbredte er slidgigt, leddegigt og ryglidelser.