1 kapsel indeholder | % RI* | ||
---|---|---|---|
E-vitamin (d-alpha-tocopherol) | 290 mg | 2417% |
* RI = Referenceindtag
Product Facts
Dosering
1 kapsel dagligt for personer over 18 år.
Den anbefalede daglige dosis må ikke overskrides.
Kosttilskud bør ikke erstatte en varieret kost og en sund livsstil.
Ingredienser
E-vitamin (d-alpha-tocopherol).
Sojaolie*.
Kapselskal: Oksegelatine
Fugtighedsbevarende midler: Glycerol, renset vand.
* Indeholder ikke østrogene stoffer.
Stuetemperatur. Opbevares utilgængeligt for børn.
Hvad er E-vitamin Pharma Nord?
E-Vitamin Pharma Nord er klare, bløde gelatinekapsler med renset sojaolie og naturligt d-a-tocopherol i en mængde, der svarer til 290 mg (432 internationale enheder) E-vitamin. Olien er en særlig oprenset blanding af sojaolier helt fri for proteiner og herunder for østrogene stoffer, hvorfor den ikke behøver at deklareres som et allergen.
Ligesom med andre fedtopløselige vitaminer bør E-vitamin Pharma Nord indtages i forbindelse med et måltid.
E-vitamin Pharma Nord kan anvendes af gravide og ammende.
Hvad er E-vitamin?
E-vitamin er et naturligt, fedtopløseligt vitamin af vegetabilsk oprindelse. E-vitamin udgøres af en gruppe fedtopløselige stoffer opdelt i tocoferoler og tocotrienoler. Det er overvejende i kostens fede del, man finder E-vitamin. Her repræsenterer alpha- og beta-tocoferol den største del af E-vitamintyperne. Alpha-tocopherol er den mest effektive form for E-vitamin. I det hele taget synes kroppen at have en forkærlighed for alpha-tocopherol, som er den eneste form med et specifikt transportprotein i kroppen.
I vitaminpiller findes E-vitamin ofte som enten dl-alpha-tocoferol eller d-alfa-tocoferol, hvor sidstnævnte er den naturidentiske form.
Milligram og internationale enheder
E-vitamin måles både i milligram (mg) og i internationale enheder (I.E.)
1 mg d-alpha-tocoferol =1,49 I.E.
Optagelse og virkning af E-vitamin
E-vitamin optages i tyndtarmen sammen med fedtstof. Optagelsen er ikke fuldstændig. Ved indtagelse af store doser aftager optagelsen. Personer med nedsat fedtoptagelse har også en nedsat optagelse af E-vitamin fra tarmen. Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet.
E-vitamin transporteres rundt i kroppen på samme måde som fedt, hvor det er bundet til lipoproteiner og herefter fordeles til de fleste væv. E-vitamins fysiologiske virkning menes at bero på dets virkning som antioxidant, hvorfor det medvirker i beskyttelsen af kroppens celler mod oxidativ stress, hvilket er en ubalance, hvor der er for mange frie iltradikaler i forhold til antioxidanter i kroppen. Konsekvensen bliver en forharskning af umættede fedtsyrer. Behovet for E-vitamin står i forhold til indtagelse af flerumættede fedtsyrer.
Udskillelse af E-vitamin
E-vitamin udskilles sandsynligvis gennem galden og herefter videre med afføringen. E-vitamin kan passere over i modermælken men passerer kun vanskeligt over i moderkagen.
Hvor findes E-vitamin?
E-vitamin findes overvejende i vegetabilske fødevarer. Lever indeholder dog en del E-vitamin. Andre naturlige kilder til E-vitamin omfatter fødevarer som:
- Fedtstoffer
- Kornprodukter
- Nødder
- Æg
- Ost
- Fede fisk
- Mælk
E-vitamin i madvarer taber effekt, når disse dybfryses.
Variationer i gelatinens hårdhed
Hårdheden af vores bløde gelatinekapsler kan variere. Forskellen afhænger udelukkende af vandindholdet i kapselskallen. Vi tørrer alle vores bløde kapsler før pakning, hvorved kapslerne bliver mere faste og det letter selve pakningsprocsessen. Hen over tid kan kapslerne optage vand fra luften, og det vil blødgøre kapselskallen.
Variationerne i kapslens hårdhed har ingen betydning for produktkvaliteten, men hvis en hård kapsel udgør et problem, kan en løsning være at lade kapslen ligge uden for blisterarket et døgns tid, hvorved kapslen kan optage lidt vand fra luften. Det er generelt ikke noget vi anbefaler, da produktet ikke længere vil være beskyttet, som når det er i blisterarket. En anden metode til hurtig blødgøring af gelatinekapslen er at lægge den i lunkent vand i et minut. Det bør dog ses som en nødløsning.
Officielle anprisninger
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet dokumentationen bag E-vitamin og anerkender følgende anprisninger:
- Medvirker til beskyttelse af kroppens celler mod oxidativ stress