Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    VI SENDER ALTID DINE VARER FRAGTFRIT


    Her finder du handelsbetingelserne for køb hos Pharma Nord. Alle betingelser er samlet på denne side, så du nemt kan få et overblik over dine lovmæssige rettigheder samt de særlige betingelser, vi tilbyder dig som kunde.

    Har du spørgsmål vedrørende vores handelsbetingelser, er du velkommen til at kontakte os på tlf. (+45) 7585 7400 eller via vores kontaktside.

    Pharma Nord ApS er beliggende på Sadelmagervej 30-32, Vejle, 7100, Danmark og har CVR-nummer: 67303016.

    FRAGT & LEVERING – Altid gratis

    Pharma Nord leverer alle ordrer fra dag til dag på hverdage, hvis du har afgivet bestilling før kl. 12.00.

    Hos Pharma Nord betaler du ikke gebyrer til ekspedition eller betalingsgebyrer.

    Vi leverer altid fragtfrit med Postnord, GLS eller DAO , som leverer pakken direkte hjem til dig eller på ønsket afhentningssted. Vær opmærksom på at hvis du ikke er hjemme, når posten er der, skal du selv afhente pakken på posthuset. Dao lever dog alligevel, selvom du ikke er hjemme -  de vil typisk lægge pakken i nærheden af din hoveddør. 

     

    BESTILLING

    https://www.pharmanord.dk/produkter kan du bestille alle varer, som vises på vores hjemmeside. Har du spørgmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 75 85 74 00 mandag-torsdag mellem kl. 09:00 og 17:00 og fredag mellem kl. 09:00 og 16:00. Du kan også sende os en direkte besked ved at udfylde formularen her.

    Alle priser er inkl. 25% moms og i danske kroner. Priserne er gældende indenfor Danmarks grænser. Handler du udenfor Danmark, fra Færøerne eller Grønland, henviser vi til vores internationale webshop.

     

    BETALING

    På pharmanord.dk har du mulighed for at betale med følgende betalingskort:

    • Dankort
    • Visa
    • MasterCard

    Der tages IKKE gebyr ved betaling.

    Du er godt sikret mod misbrug, når du betaler med betalingskort. Alle data der udveksles mellem din computer og Pharma Nords hjemmeside er krypteret. Betalingsdata er også krypteret og sendes direkte til vores betalingspartner der er certificeret til at håndtere kreditkortoplysninger. Ingen hos Pharma Nord får dermed adgang til at se dine kreditkortoplysninger.

    Beløbet for varerne trækkes først, når varerne afsendes fra Pharma Nord. Pharma Nord kan aldrig trække et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

    Pharma Nords webshop er undelagt dansk lovgivning.

    ABONNEMENTSLØSNING

    Med vores leveringsservice kan du få leveret dine produkter med faste intervaller.
    Der er ingen binding og du kan når som helst opsige aftalen, tilpasse indholdet eller justere forsendelsesintervallet. Ændringer træder i kraft straks.
    Vi sender en mail en uge før vi afsender næste pakke så du om nødvendigt kan nå at tilpasse forsendelsen.

    RETURRET

    Du kan få pengene tilbage på varer købt gennem Pharma Nords webbutik, hvis du indenfor 14 dage fra leveringstidpunktet meddeler, at du ønsker at returnere dem og umiddelbart herefter sender varerne tilbage.

    Vi betaler for omkostningerne i forbindelse med returnering af varerne, hvis returneringen skyldes vores fejl. Ellers betaler du selv for forsendelsesomkostningerne ved returnering. Du betaler også selv for returneringen, hvis for eksempel varen aldrig afhentes eller nægtes modtaget.

    Hvis du modtager et beskadiget, defekt eller forkert produkt, ombytter vi det uden omkostninger for dig. Vi kan ikke acceptere returvarer i følgende tilfælde:

    • Varer der returneres senere end 14 dage efter levering.
    • Varer der har været åbnet, så emballagen er beskadiget.
    • Varer der ikke er i salgbar stand, for eksempel fordi den er åbnet eller delvist brugt.
    • Der gælder i øvrigt købelovens mangelregler og almindelige betingelser, herunder 2 års reklamationsret.

    Der er ikke fortrydelsesret på lægemidler/håndkøbsmedicin købt via pharmanord.dk.

     

    REKLAMATION

    Vil du reklamere over en vare, som du har købt hos os, skal du altid klage direkte til os.
    Du kan kontakte kundeservice på tlf. (+45) 75 85 74 00
    Vi har telefonen åben mandag-torsdag 8-17 og fredag 8-16.

    Oplysning om klagemuligheder
    Har vi afvist en reklamation over en vare, som du har købt hos os, kan du indgive en klage til:
    Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
    Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

     

    PERSONDATAPOLITIK

    For Pharma Nord er sikkerhed og kvalitet ikke kun kerneværdier i forhold til vores produkter. Sikkerhed er også et omdrejningspunkt, når det gælder beskyttelse af privatlivets fred for brugerne af vores hjemmeside. Vi ønsker desuden at sikre kvalitet i vores henvendelser til dig, så du ikke bliver overbebyrdet med information, som ikke er relevant for dig. Herunder kan du læse om, hvordan vi behandler dine oplysninger, målretter vores henvendelser til dig og om hjemmesidens brug af cookies.

    Når du besøger vores hjemmeside eller køber varer fra vores webshop, behandler vi personoplysninger om dig som beskrevet nedenfor. Vi optræder i den forbindelse som dataansvarlig. Du kan rette forespørgelser vedrørende behandlingen af dine personoplysninger til os via kontaktsiden her.

    Du har ret til at bede os om at slette alle personoplysninger, vi har om dig. Du kan gøre dette ved at anvende "Sletning af personoplysninger" emnet i vores kontaktformular her eller ved at ringe til os på tlf. (+45) 7585 7400 man-tors 8-17 og fre 8-16.

    Du kan også anmode om at få slettet dine personlige oplysninger ved at bruge "Luk konto"-funktionen inde på din profil under 'Redigér brugerprofil'. Her har du muligheden for at vælge fortsat at modtage nyhedsbreve, men du kan også vælge, at fjerne denne mulighed sammen med al persondata opbevaret af Pharma Nord. Herefter skal du bekræfte sletningen af data, via den bekræftelsesmail du modtager. 

    Dine rettigheder:

    • Retten til at blive glemt – du har ret til at kræve, at vi sletter alle personoplysninger, vi har om dig, hvis oplysningerne er irrelevante eller forældede, eller hvis de kan skade dig.
    • Retten til indsigt – du har til enhver tid ret til at få at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig på vores hjemmeside.
    • Retten til dataportabilitet – ifølge Databeskyttelsesforordningen har du ret til at modtage dine oplysniner i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
    • Ret til at gøre indsigelse - du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til direkte markedsføring.
    • Ret til at blive informeret – du har en umiddelbar ret til at blive informeret om indsamling af persondata, før indsamlingen sker.
    • Ret til at klage – du kan på ethvert tidspunk klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, for eksempel Datatilsynet.
       

    1. Hvilken slags persondataoplysninger indsamler vi?

    De fleste af de ydelser, vi tilbyder på vores hjemmeside, kræver ikke at vi indsamler persondata om dig. Der er dog få af vores ydelser, som kræver, at du deler nogle af dine personoplysninger med os. Vi bruger de informationer som beskrevet nedenunder:

    - I forbindelse med dit køb på pharmanord.dk:

    For at kunne behandle din ordre og gennemføre dit køb beder vi dig oplyse dit navn, din adresse, din mailadresse, dit telefonnummer. Vi registrerer også den IP-adresse, hvorfra du har placeret din bestilling.

    Vi bruger alene dit telefonnummer til at komme i kontakt med dig, hvis der opstår problemer med dit køb, og der er brug for kundesupport.

    Vi videresælger IKKE dine persondata til tredje parter.

    - Når du opretter en konto på pharmanord.dk:

    Når du opretter en konto på pharmanord.dk, beder vi dig oplyse dit navn og din e-mailadresse.
    Hvis du er forretningsdrivende, beder vi dig også oplyse dit firmanavn, firmaadresse, telefonnummer, e-mailadresse samt CVR nummer (ikke et krav ).

    Disse informationer bliver gemt, indtil du sletter din konto hos os. I tilfælde af inaktivitet på kontoen slettes denne 2 år efter sidste aktivitet.

    - Når du logger på pharmanord.dk med din Facebook konto:

    Den første gang du logger på med din Facebook profil, giver du os adgang til din offentlige Facebook profil. Offentligt indhold kan ses af alle. Din offentlige profil omfatter dit navn, dit køn, dit brugernavn og dit bruger-ID (kontonummer), dit profilbillede, coverbillede og dine netværk.

    Dog gemmer vi kun dit fornavn, efternavn og emailadresse.

    Du har ret til at bede os om at slette alle personoplysninger, vi har om dig. Du kan gør dette ved at anvende "Sletning af personoplysninger" emnet i vores kontaktformular her. Du kan også anmode om det ved at ringe til os på tlf. (+45) 7585 7400 man-tors 8-17 og fre 8-16.

    - Når du logger på pharmanord.dk med din Google konto:

    Når du logger på med din Google konto, giver du os adgang til dit Google ID, navn, profil URL og emailadresse. Dog gemmer vi kun dit fornavn, efternavn og emailadresse.

    Hvis du vælger at logge ind på pharmanord.dk via Facebook eller Google, er det den enkelte tjenestes politik for indsamling af personoplysninger og brug af cookies, der gælder i forbindelse med dit login. Du finder mere information om Facebooks persondatapolitik her eller Googles persondatapolitik her.

    Pharma Nord kan ikke poste noget på Facebook eller Google på dine vegne.

    - For at kunne sende dig vores nyhedsbrev:

    Pharma Nord skriver nyhedsbreve, der har til formål at holde læserne opdateret med hensyn til ny, forskningsbaseret viden om forebyggende kosttilskud, lægemidler og sundhedsrelaterede emner. Modtager du nyhedsbrevet, vil du desuden få specialtilbud med særlige rabatter på produkter i Pharma Nords webshop.

    Først efter dit udtrykkelige samtykke sender Pharma Nord e-mails med nyhedsbreve og relevante tilbud. Denne service kan du til enhver tid afmelde via et link i nyhedsbrevet. For at kunne sende dig vores nyhedsbrev beder vi dig oplyse os dit navn og din e-mailadresse. I nogle tilfælde kan vi bede om andre informationer.

    Det kan eksempelvis være din alder, og om der er børn i husstanden. Disse oplysninger bruger vi udelukkende til at sikre, at du kun modtager de tilbud og nyhedsbreve, som er relevante for dig.

    Som modtager af nyhedsbrevet er du hver måned med i en konkurrence, hvor vi trækker en vinder af et års forbrug af et valgfrit Pharma Nord-produkt*. Læs mere om konkurrencen her

    Du er velkommen til at kontakte os via et link i nyhedsbrevet, hvis du har spørgsmål til artiklerne, ønsker til emner, eller andet du gerne vil fortælle os.

    2. Hvordan opbevarer vi dine oplysninger?

    Pharma Nord opbevarer dine oplysninger i en beskyttet database. Ved køb i vores webshop gemmer vi dog ikke dine betalingsoplysninger. Betalingstransaktionen sker via en sikker SSL-krypteret forbindelse, så dine betalingsoplysninger ikke kan aflures af tredjemand under købet.

    Pharma Nord beder i nogle tilfælde om andre oplysninger end navn, adresse og e-mailadresse. Det kan eksempelvis være din alder, og om der er børn i husstanden. Disse oplysninger bruger vi udelukkende til at sikre, at du kun modtager de tilbud og nyhedsbreve, som er relevante for dig.

    Du kan bede om indsigt i og rettelse af dine oplysninger. Ønsker du det, eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os her eller på:

    Pharma Nord ApS
    Sadelmagervej 30-32
    7100 Vejle
    Danmark
    Telefon 7585 7400

    3. Hvor lang tid opbevarer vi dine personoplysninger?

     - For kunder:

    Hvis du har oprettet en personlig profil / konto på pharmanord.dk, vil dine persondata blive opbevaret, indtil du sletter din konto / profil.

    Oplysninger om kontaktpersonen for kontoen og fakturaoplysninger opbevares i fem år, så vi kan håndtere fremtidige forespørgsler og overholde gældende regnskabslovgivning. Vi sletter eller anonymiserer oplysninger om dine købte varer efter fem år fra købstidspunktet.

    - Nyhedsbrev abonnement:

    De data, du giver os i forbindelse med samtykket til at modtage vores nyhedsbrev, opbevarer vi, indtil du trækker dit samtykke tilbage. Du kan gøre dette via et link nederest i nyhedsbrevet eller ved at kontakte os.

     

    COOKIES

    1. Hvorfor fortæller Pharma Nord om cookies?

    Cookies er ikke noget nyt fænomen. Men det er blevet lovpligtigt for alle europæiske hjemmesider at informere om, hvilke cookies der afsættes på brugerens udstyr.

    2. Hvad er cookies?
    Cookies er små datafiler, som hjemmesider lagrer på din computer. Cookies indeholder informationer om for eksempel dine brugerindstillinger, indholdet af din indkøbskurv, om du er logget ind på siden, og om hvordan du bruger hjemmesiden. Nogle cookies har dermed til formål at få sidens funktioner til at virke, mens andre indsamler oplysninger, som bliver brugt til løbende at forbedre siden.

    3. Afvisning af cookies
    Du kan angive i din browsers indstillinger, at du ikke ønsker cookies på din computer. Men bemærk at du dermed mister de fleste funktioner på hjemmesiden.Vi anbefaler og håber derfor, at du tillader de cookies, vi bruger på hjemmesiden. De er nødvendige for flere funktioner og hjælper os med at forbedre brugervenligheden på vores sider.

    Du kan nemt slette alle cookies, der er blevet sat på din computer. Hvis du bruger forskellige internet-browsere, skal du separat slette cookies i hver internet-browser. Du kan læse om, hvordan du kan gøre det her:

    Internet Explorer
    Safari
    Google Chrome
    Firefox

    Du finder mere information om cookies, og hvordan du sletter cookies fra din computer/ smartphone her.

    4. Pharma Nords brug af cookies
    Vi bruger 3 forskellige slags cookies. Herunder kan du læse mere om, hvordan og hvorfor vi bruger cookies.

    4.1. Påkrævede Cookies

    Disse cookies er fundementale for denne sides funktionalitet. Blandet andet bruges de til at holde styr på dine brugeroplysninger, login og password, samt din indkøbskurv når du bevæger dig rundt på siden. 

     

    Eksempelvis:

    • Pharma Nord bruger “session” cookies I vores webshop, så du kan se at du er logget ind på siden. Dette gør også, at du kan se indholdet i din indkøbskurv. Disse cookies slettes automatisk, når du lukker dit vindue eller browser igen.
    • Browserpræferencer.

     

    4.2. Statistik Cookies
    Pharma Nords bruger statistik cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side/r. 
     

    Eksempelvis:

    • LogRocket registrerer en session for at kunne hjælpe udviklere med at finde fejl, hjælpe med brug af hjemmesiden og for at optimere/forbedre brugeroplevelsen.
    • Lokale Statistik Cookies bruges til at kortlægge brugerens bevægelsesmønster på webstedet og forbedre brugeroplevelsen.
    • Udover dette bruger Pharma Nord statistikværktøjet Google Analytics til at analysere, hvordan webstedet bruges.
      Du kan læse mere om disse cookies fra Google Analytics her
    • Ved besøg på webstedet sættes ligeledes en cookie, der giver Pharma Nord mulighed for at genkende tilbagevendende kunder. Denne cookie varer længere end en session. 

     

    4.3. Marketing Cookies

    Disse cookies er indsat af tredjepartsfirmaer, som kunne benytte dem til at vise dig relevant reklame, annoncer og andet tilpasset indhold. De bruges også for at tilbyde brugeren ekstra funktionalitet, såsom at gøre det nemmere at logge ind via sociale medier eller ved deling af indhold. 


    Eksempelvis:

    • Google marketing

    • Twitter

    • Facebook

    • YouTube

    • Linkedin

    LOGSTATISTIK

    Vi bruger en logstatistik på pharmanord.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades m.v.

    Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere pharmanord.dk.

     

    BRUG AF YOUTUBES API

    Pharma Nord benytter sig af YouTubes API Services til integrering af videoer fra vores YouTube-kanal på hjemmesiden. Du kan læse YouTubes Servicevilkår her.

    Ved brug af vores YouTube funktioner accepterer brugeren også YouTubes servicevilkår.

    Vigtigste betingelser:
     

    Du kan altid omkostningsfrit returnere varer købt i vores webbutik, hvis:

    • Du meddeler os indenfor 14 dage fra leveringstidspunktet, at du ønsker at returnere dine varer;
    • Hvis returneringen skyldes vores fejl.

    Vi kan ikke acceptere returvarer, hvis:

    • Varerne returneres senere end 14 dage efter levering;
    • Varerne har været åbnet, så emballagen er beskadiget;
    • Varerne ikke er i salgbar stand, f.eks. fordi de er åbnede eller delvist brugte;

    Læs mere i vores returpolitik. Handelsbetingelserne følger gældende dansk lovgivning om forbrugerkøb.