
Pharma Nords miljøpolitik
Pharma Nord ønsker og tilstræber et godt miljø. Derfor har vi oprettet en arbejdsgruppe, hvis formål er at minimere virksomhedens miljøpåvirkning. Det indebærer affaldssortering, et så lavt ressourceforbrug som muligt og en så lav forurening som muligt, samarbejde med leverandører for at sikre, at de er miljømæssig ansvarlige samt at give alle ansatte opdateret information og uddannelse i vores miljøpolitik. Både i vores produktion og i vores administration arbejdes der på miljøbevidste løsninger som eksempelvis isolering, energieffektive varmepumper og energibesparende solceller.
Affaldssortering og genbrug
Pharma Nord samarbejder med firmaet Stena Recycling. På vores fabrik i Vojens sorteres al affald: Pap, papir, metal, herunder kabelskrot, ubrugt alufolie og plastic. Ubrugt hård emballageplastic returneres til omsmeltning.
Den pallefolie vi bruger er lavet af genbrugsplast.
Vareforsendelse i FSC-mærket emballage
De papkasser vi sender varer i er FSC-mærkede. FSC (Forest Stewardship Council) er en global mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT-kartellet og virksomheder verden over.
Hurtig varelevering med fossilfrit brændstof
Pharma Nord samarbejder med fragttjenesten Instabox. Ved at vælge Instabox som leverandør af Pharma Nords produkter, betyder det, at et flertal af vores kunder snart kan få deres præparater leveret samme dag som de bestiller.
Instabox er nu overgået til fuldstændig til fossilfrit brændstof i alle deres køretøjer. Med fossilfrit brændstof menes vedvarende brændstoffer, som ikke slipper ny kuldioxid ud i atmosfæren, for eksempel hydrogeneret vegetabilsk olie.
Selv fossilfrie brændstoffer har dog en vis indvirkning på miljøet afhængigt af, hvordan fremstillingsprocessen ser ud. Derfor har Instabox klimakompenseret til plantning af træer i Zimbabwe, Colombia og Guatemala gennem organisationen South Pole Group.
Fisk fra bæredygtigt fiskeri
Alle vores fiskeolieleverandører er certificerede af Friend of the Sea http://www.friendofthesea.org/ via partnere som er medlemmer af GOED, IFFO etc. altsammen som en del af en miljøvenlig profil, der blandt andet inkluderer fuldstændig sporbarhed, bæredygtige fiskemetoder, overholdelse af fiskekvoter, etc.
Kort om Friend of the Sea
Friend of the Sea er et projekt under ‘World Sustainability Organisation’ og et internationalt varemærke med en humanitær og miljøbevarende mission. ‘Friend of the sea’ er den førende certificeringsstandard for produkter, der ønsker at respektere og beskytte havmiljøet, og certificeringen anerkender kun bæredygtige metoder inden for fiskeri, akvakultur og omega-3 olier. Det anerkendes og overvåges globalt af et nationalt akkrediteringsorgan, og der udføres årligt kontrolbesøg af uafhængige internationale certificeringsorganer – på hjemmesiden har forbrugeren fri adgang til de årlige rapporter.
Ingen genmodificerede råvarer
Pharma Nord anvender udelukkende ikke-genmodificerede råvarer.
Beskyttelse af regnskoven
Vi har i mange år har anvendt palmeolie i nogle få præparater, men vi er i gang med helt at udfase brugen af denne type olie. Den palmeolie vi stadig bruger, er naturligvis certificeret fra miljømæssig, bæredygtig plantagedrift, hvilket er dokumenteret af WWF, Verdensnaturfonden.