Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Ny rapport: Ingen danskere følger kostrådene




     
     

    En dugfrisk rapport fra DTU Fødevareinstituttet afslører, at det står sløjt til med danskerne, når det gælder at følge kostrådene.

    Den helt nye rapport, ”Danskernes kostvaner 2021 2024”, lægger kortene på bordet: Ud af knap 4.000 danskere, som i en uge skulle registrere deres kost, var der ikke en eneste, der spiste efter de officielle kostråd.
     
    Den nye rapport peger på en række problemer, især et alt for højt indtag af kød og et for lavt indtag af frugt, grønt og bælgfrugter. Ganske vist er det daglige indtag af bælgfrugter som kikærter og edamamebønner firedoblet siden sidste undersøgelse. Men stigningen fra 2 til 8 gram dagligt er stadig i den lave ende og langt fra anbefalingen om 100 gram bælgfrugter om dagen.

    Rapporten viser desuden, at kun halvdelen af voksne danskere får de anbefalede 350 gram fisk om ugen.

    Og en konstateret fordobling af forbruget af sukker og slik blandt unge i alderen 11 til 17 år giver også anledning til bekymring.

    Udfordret med D-vitamin og selen

    Det korte af det lange er, at danskerne beviseligt ikke spiser som anbefalet, og de små forbedringer, som kan spores visse steder er alt for beskedne til at gøre en forskel. Det betyder, at danskerne umuligt kan få dækket behovet for de forskellige vitaminer, mineraler og livsvigtige fedtsyrer.

    Det er allerede påvist, at en stor del af danskerne mangler D vitamin – især i vinterhalvåret – og det mangelfulde indtag af fisk indebærer også, at mange heller ikke får nok af de livsvigtige omega 3 fedtsyrer.

    Et andet næringsstof, som danskerne ikke når i mål med, er det livsvigtige mineral selen. De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2023 anbefaler, at kvinder får 75 mikrogram selen dagligt, mens mænd skal op på 90 mikrogram.
    Den gennemsnitlige danske kost indeholder langt mindre end dette.

    Når Fødevarestyrelsen på sin egen hjemmeside skriver, at de fleste danskere får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten, er det nok nærmere en ‘ideal-betragtning’ end en realistisk vurdering.

    Dette kan også forklare, hvorfor over halvdelen af danskerne ifølge flere undersøgelser har valgt at tage et dagligt vitamin- og mineraltilskud.

    Selv om der er diskussion blandt eksperter, om hvorvidt dette er nødvendigt, findes der efterhånden et solidt videnskabeligt grundlag for, at det nytter. For eksempel har den svenske KiSel-10-undersøgelse fra 2013 vist, at ældre, raske mænd og kvinder, som tog dagligt tilskud af selenpræparatet SelenoPrecise (i kombination med Q10-præparatet Bio-Quinone Q10), fik forbedret deres livskvalitet.

    Der er ligeledes lavet forskning med Pharma Nords fiskeolie-præparat, Bio-Marin Plus, hvor det i et forsøg viste sig at have samme positive indvirkning som at spise frisk fisk 4-5 dage om ugen. En anden undersøgelse af præparatet, som blev udført med gravide kvinder i Sverige, viste ligeledes, at det gavnede såvel kvinderne som deres nyfødte at tage et dagligt fiskeolietilskud.

    Kilde:
    https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2026/Danskernes-Kostvaner-2021-2024.pdf

     

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Helsenyt


    - og modtag den nyeste viden om sundhed og forebyggende medicin samt aktuelle tilbud.