Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    C-vitamin virker effektivt mod oxidativ stress i kroppen




     

    Oxidativ stress er en kemisk ubalance i kroppen, som kan skade raske celler og væv. En amerikansk undersøgelse har vist, at høje doser af C-vitamin har en beskyttende virkning. Læs videre og find ud hvor let du kan forebygge C-vitaminmangel i situationer med øget oxidativ stress

    De fleste kender til stress, men det er langt fra alle, som har hørt om oxidativ stress. Det er en tilstand, som opstår i kroppen, når skadelige frie radikaler udkonkurrerer beskyttende antioxidanter som blandt andet C- og E-vitamin. Der er mange forskellige tilstande, hvor oxidativ stress er involveret, og amerikanske forskere fra Oregon State University har påvist, at hvis man tager en høj daglig dosis af C-vitamin, resulterer det i en målbar reduktion af den oxidative stress.

     

    Mindsket efter få uger

    I deres undersøgelse gav de en gruppe forsøgspersoner en høj dosis C-vitamin hver dag og kunne allerede efter tre og en halv uge måle, hvordan blodets indhold af malondialdehyd (MDA) faldt. MDA er en såkaldt markør for oxidativ stress, så lavere MDA-niveau betyder mindre oxidativ stress.

    Bedre udnyttelse af E-vitamin

    Forskerne opdagede samtidigt, at C-vitaminbehandlingen hjalp forsøgspersonerne med en bedre udnyttelse af det E-vitamin, de fik fra kosten. Ligesom C-vitamin yder E-vitamin en beskyttelse mod oxidativ stress, så denne synergi-effekt imellem de to vitaminer giver en endnu bedre beskyttelse.

     

    Hvad er oxidativ stress?

    For bedre at forstå hvad oxidativ stress er, er det vigtigt at vide, at det er et fænomen, som kan opstå kortvarigt, hvor det ikke nødvendigvis gør skade. Det er, når oxidativ stress varer over længere tid eller måske ligefrem bliver permanent, at den kan være skyld i, at celler og væv går til grunde. Oxidativ stress forårsager ligeledes den potentielt skadelige længerevarende men milde grad af inflammation, som folk kan have i kroppen. Det er derfor, vi på den ene side har brug for et godt og effektivt antioxidantforsvar og på den anden side skal søge at mindske de påvirkninger, som er kendt for at øge dannelsen af frie radikaler.

     

    Rygere har øget behov

    En af de ting, som er kendt for at øge forekomsten af skadelige frie radikaler – og dermed forårsage oxidativ stress – er rygning. De amerikanske forskere forklarer da også, at det kan være gavnligt for rygere at øge deres indtag af C-vitamin af samme grund.

     

    Findes i mange fødevarer

    Der findes C-vitamin i mange forskellige fødevarer som frugt (især citrusfrugt), hyben, kartofler og rosenkål, men det kræver et relativt højt indtag af de forskellige ting for at nå op på de doser, som de amerikanske forskere anvendte.

     

    Forebyggende lægemiddel

    En anden mulighed er at tage C-vitamin i præparatform. Bio-C-Vitamin er et lægemiddel til forebyggelse og behandling af C-vitaminmangel med 750 mg C-vitamin i hver tablet. Præparatet kan være en fordel i situationer med oxidativ stress, hvor behovet for C-vitamin er øget. Det kan eksempelvis være ved større læsioner, forbrændinger og alvorlige betændelsestilstande. Den anvendte kilde til C-vitamin er calciumascorbat, som er syreneutral og derfor er skånsom for maveslimhinden.