Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Danskernes sundhed går i den forkerte retning




    Det ser ikke udpræget godt ud med folkesundheden, hvis man kigger nærmere på de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Flere og flere mænd og kvinder spiser usundt og risikerer at mangle livsvigtige næringsstoffer. Læs videre og bliv klogere på hvordan du undgår dette.

    Det går den forkerte vej. Færre danskere spiser sundt, og flere spiser usundt. Det viser helt nye tal, som Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort. Rapporten ”Den Nationale Sundhedsprofil”, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 170.000 tilfældigt udvalgte danske mænd og kvinder, afslører i det hele taget en noget bekymrende udvikling.
     

    Mangel på livsvigtige næringsstoffer

    Vi er mere overvægtige og mere stressede end før, vi sover dårligere, og vi spiser mere usundt end tidligere. Specielt det sidste giver nogle helt konkrete problemer, da kroppen derved kan  bliver snydt for livsvigtige næringsstoffer, som den behøver. For eksempel fremgår det af rapporten, at :

    • 92,5% af mænd lever ikke op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om at få 600 gram frugt og grønt hver dag.

    • Hos kvinder er der 87,3%, som ikke når op på den anbefalede mængde frugt og grønt.

    • Når det gælder indtag af fisk, får 80,8% af mændene ikke de anbefalede 350 gram om ugen.

    • Hos kvinderne er det hele 82,5%, som ikke får den anbefalede mængde fisk.

     

    Stigende interesse i tilskud

    Der kan være mange grunde til, at folk bevidst eller ubevidst vælger ting fra i deres kost. Med kosttilskud har man dog en mulighed for at dække sig ind på de områder, hvor man er bange for at mangle næringsstoffer. Fiskeolie er et godt eksempel. Hvis man har svært ved at spise nok fisk eller slet ikke kan lide smagen, er fiskeolie-kapsler en god løsning til at sikre kroppen de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. På samme måde kan man blandt andet tage ekstra selen, D-vitamin, magnesium og zink, hvis der er mistanke om mangel.  

    Listen over fedtsyrers, vitaminers og mineralers betydning for kroppens funktioner er lang og viser, hvor vigtigt det er at få nok af disse stoffer

     

    Forbedret livskvalitet

    Nyere forskning har faktisk vist, at det kan svare sig at supplere sin kost med visse næringsstoffer.
    For eksempel offentliggjorde svenske forskere for nogle år siden en undersøgelse (KiSel-10), som inkluderede 443 ældre svenske mænd og kvinder. Halvdelen fik tilskud af selen (SelenoPrecise) og coenzym Q10 (Bio-Qinon Q10), hvorimod den anden halvdel fik snydepiller. 

    Det viste sig, at de personer, som tog de virksomme præparater, fik forbedret livskvaliteten på en række områder.