Forebygger nedbrydning af ledbrusk
I begge grupper var der markante symptomforbedringer vurderet efter den såkaldte WOMAC-skala (Western Ontario and McMaster Universities Arthritis Index), som anvendes til at bedømme gigtpatienters tilstand. Forbedringerne var dog størst i glucosaminsulfat-gruppen. En af de ting, som forskerne observerede hos dem, der fik NSAID og glucosaminsulfat, var en reduktion i MMP (matrix metalloproteinase), som er nogle enzymer, der nedbryder ledbrusk. Denne forbedring blev ikke observeret i den gruppe, som blot fik NSAID.
Anbefalet af international ekspertgruppe
Det er en væsentlig detalje, at forskerne har anvendt glucosaminsulfat til denne undersøgelse, da størsteparten af den forskning, der er lavet på slidgigt, viser, at netop glucosaminsulfat giver de bedste og mest pålidelige resultater. I 2014 offentliggjorde den økonomisk uafhængige, internationale ekspertgruppe ESCEO (The European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteoporosis, Osteoarthritis, and Musculoskeletal Diseases) en videnskabelig rapport, som af samme grund anbefalede glucosaminsulfat af lægemiddelkvalitet som førstevalg til behandling af slidgigt i knæet.
|