Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Klimaforandringer kan føre til udbredt mangel på vigtigt stof




    Et hold schweiziske forskere har varslet, at forandringer i både klimaet og jordbunden kan føre til lavere selenindhold i jorden, især i Europa. Selen er et livsvigtigt mikronæringsstof, som spiller en rolle i mange proteinsystemer i kroppen. Læs videre og se hvad et tilskud af organisk selengær kan gøre for dig.


    Det anslås, at cirka en milliard mennesker over hele verden får for lidt af det vigtige mikronæringsstof selen. Problemet kan vise sig at blive værre, mener schweiziske forskere. De baserer deres udsagn på beregninger af klimaforandringer, som viser, hvordan ændringer i såvel klima som jordbund ville kunne reducere selenindholdet i afgrøder i fremtiden.

    Analyser af jordbundsprøver
    Forskerholdet, som er tilknyttet Swiss Federal Institute of Aquatic Science and Technology, udførte en serie grundige analyser af jordbundsprøver, som blev taget i perioden fra 1994 til 2016. Her kunne de følge, hvordan selenindholdet i det øverste jordlag ændrede sig med tiden. Ved at holde jordens selenindhold op imod sammenlagt 26 forskellige miljø-variable i nogle modelberegninger kunne forskerne se, hvordan selenindholdet i jorden ville forandre sig frem til slutningen af dette århundrede.

    Går især ud over Europa
    Forskerne vurderer i deres rapport, at problemet med for lavt selenindtag kan forværres i takt med, at klimaforandringer sænker det naturlige selenindhold i landbrugsjorden.

    Omtrent 66 procent af dyrkningsarealerne vil komme til at miste selen, vurderer de, og peger på at det især ser ud til at gå ud over Europa og dele af USA.

    Dette vil i sagens natur forværre det relativt lave selenindtag, som på nuværende tidspunkt berører cirka hver syvende person på verdensplan.

     

    Tilsætning af selen til kunstgødning

    Det store spørgsmål er, hvordan man sikrer, at folk rundt om i verden får nok selen til at vedligeholde et godt helbred.

    I Finland indførte regeringen i midten af 1980erne en lov om tvungen selenberigelse af al kunstgødning. Det lykkedes da også at øge befolkningens selenstatus ved hjælp af dette tiltag, men der er ulemper.

    Kun en del af den selen, som bliver spredt ud med gødningen, optages af planterne, og da selen er en knap ressource i forvejen (eksperter gætter på, at naturens selenreserver vil være opbrugt indenfor de næste 40 år), kan det være en god ide at overveje strategier, som udnytter den begrænsede selenmængde bedre.

     

    Selentilskud er en bedre løsning

    En mere fornuftig fremgangsmåde er at tage tabletter med organisk selengær, som er den selenkilde, kroppen har lettest ved at optage og udnytte.

    Pharma Nords organiske selengær (SelenoPrecise) kan dokumentere, at 88,7 procent af selenindholdet i gæren bliver optaget i kroppen, og 74 procent af den optagne selenmængde bliver tilbageholdt i kroppen, hvilket betyder, at der er god biotilgængelighed.

    Læs mere om Bio-SelenoPrecise

     

    Sådan holdt ældre sig raske

    For nogle år siden offentliggjorde en gruppe svenske forskere en undersøgelse, som viste, at ældre mænd og kvinder, der tog SelenoPrecise dagligt sammen med et andet præparat (Bio-Qinon Q10), havde betydeligt lettere ved at holde helbredet vedlige end ældre, som fik snydepiller.

    Undersøgelsen, som hedder KiSel-10, er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cardiology i 2013.

     

     

    De selen-afhængige proteiner

    Kroppen indeholder 25-30 forskellige enzymer, som kaldes selenoproteiner. Disse kan ikke fungere normalt uden selen. Med Bio-SelenoPrecise kan du tilføre selen til kroppens selenoproteiner og dermed være med til at vedligeholde normale funktioner af:

    • Immunforsvar
    • Skjoldbruskkirtel (stofskiftet)
    • Cellebeskyttelse
    • Forplantning (fertilitet)

    Vi mennesker er nødt til at have en vis mængde selen hver dag for at mætte disse selenoproteiner og sikre, at de fungerer normalt. Eksperter er ikke helt enige om, hvor meget vi behøver, men der synes at være tilslutning til en daglig tilførsel på 70-100 mikrogram.
     

    Læs mere om Bio-SelenoPrecise