Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Gavner fiskeolie både gravide og deres børn?




    En ny, dansk undersøgelse har vist, at der er gavnlig effekt, hvis gravide spiser fiskeolie i den sidste trediedel af deres graviditet. Studiet er offentliggjort i New England Journal of Medicine, som er et af verdens førende lægetidsskrifter.


    Børn af mødre, som har indtaget fiskeolie i den sidste trediedel af graviditeten, ser ud til at komme godt fra start, når det gælder sundhed. Det viser en dansk undersøgelse af ialt 736 gravide kvinder og 695 børn. Forskerne bag den danske undersøgelse, som er offentliggjort i New England Journal of Medicine, opfordrer til, at gravide begynder med fiskeolie tidligere i fremtidige undersøgelser af samme art. Eftersom fostrets organer bliver dannet allerede i den anden måned af graviditeten, giver det god mening.

    Minder om svensk forsøg
    Forsøget minder en del om en svensk undersøgelse, som blev offentliggjort i lægetidsskriftet Acta Pædiatrica i 2009. Her så man tilsvarende resultater på børn, hvis mødre havde indtaget fiskeolie under graviditeten. De svenske forskere anvendte Pharma Nords fiskeoliepræparat, Bio-Marin Plus, da denne fiskeolie indeholder omega-3 i form af frie fedtsyrer, hvilket gør det lettere for kroppen at optage dem.

    Indgår ved celledeling
    Foruden omega-3 fedtsyrerne EPA (eikosapentaensyre) og DHA (docosahexaenyre) indeholder Bio-Marin Plus folinsyre og B12-vitamin. Disse to B-vitaminer indgår i celledelings-processen, som er en vigtig del af en graviditet, og folinsyre medvirker til vævsvæksten hos den gravide.

    Vigtigt for hjerne, syn og øjne
    En af folinsyres egenskaber er, at det medvirker til normal vævs-vækst under graviditeten. Fiskeoliens indhold af EPA og DHA har også en række positive egenskaber for helbredet.

    Eksempelvis kan dagligt indtag af DHA (200 mg dagligt) medvirke til, at hjerne, øjne og synsevne udvikles normalt hos ufødte, spædbørn og mindre børn. Hos voksne vil 250 mg DHA dagligt medvirke til at bevare en normal hjernefunktion og synssans. Derudover vil 250 mg EPA og DHA dagligt medvirke til en normal hjertefunktion.

    Kilde: 'Fish Oil–Derived Fatty Acids in Pregnancy and Wheeze and Asthma in Offspring', New England Journal of Medicine (2016), doi: 10.1056/NEJMoa1503734.


    Ren og sikker fiskeolie

    Fiskeolien i Bio-Marin Plus gennemgår en raffineringsproces, hvor olien renses omhyggeligt for at fjerne de miljøgifte, som normalt forekommer i frisk fisk.

    Resultatet er en særdeles ren fiskeolie, hvis eventuelle restindhold af forurenende stoffer ligger betragteligt under de grænseværdier, som sundhedsmyndighederne i Danmark samt EU har fastsat for fisk og fiskeoliepræparater.
     

    Læs mere om Bio-Marin Plus

     

    Danskere spiser alt for lidt fisk

    Det går den gale vej for nordboere, når det gælder den sunde kost, viser nye tal fra DTU Fødevareinstituttet. I 2014 spiste hele 22 procent af voksne i de nordiske lande usundt, hvor tallet i 2011 lå på 18 procent. Tilsvarende var der i 2011 14% som spiste, hvad der kan betegnes som en sund kost, hvorimod tallet var nede på 10% i 2014.

    Når det gælder indtag af fisk, har Danmark en kedelig rekord. Vi er det folk i Norden, som er dårligst til at få fisk med i vores kostplan, viser opgørelsen.

    Kilde: DTU Fødevareinstituttet