Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Lad dig ikke lokke af gratis glucosamin i net-annoncer




    Hvis du Googler ordet "glucosamin", risikerer du at blive mødt af et tilbud fra firmaet Helse Danmark (optræder under forskellige navne som blandt andet Glucosamin Online*). Tilbuddet kan ved første øjekast være ganske fristende, for eksempel at prøve et præparat gratis i 30 dage. Det skal du være meget forsigtig med. Læs videre og find ud af hvorfor du risikerer at løbe en helbredsmæssig og økonomisk risiko.

    Alle kan lide tanken om at spare penge, så hvad er der galt med at prøve glucosamin gratis, inden man køber produktet? En hel del, og hvis du bekymrer dig om dit helbred, bør du gå i en stor bue udenom sådanne tilbud. For det første er det præparat, der bliver reklameret for, ikke lovligt i Danmark. Glucosamin må kun sælges som lægemiddel, og produktet fra Helse Danmark, samt mange andre af den slags glucosamintilbud er ulovlige kosttilskud. Det er derfor, du kun kan finde det på nettet og ikke på apoteket eller hos Matas.

    * Læs Lægemiddelstyrelsens advarsler om Helse Danmark her og her.

    Kan indeholde farlige stoffer

    Fordi det er et kosttilskud, har du absolut ingen garanti for, at præparatet er sikkert at anvende, at det har en virkning, og at det overhovedet indeholder glucosamin. Der stilles nemlig ingen myndighedskrav om dokumentation for kvalitet og virkning af kosttilskud. Disse glucosamin-produkter er ofte produceret i Asien og sælges  på nettet uden om danske myndigheders kontrol. Selvom det er ganske gratis, kan det ende med at blive et dyrt bekendtskab, da ingen kan garantere for indholdets sikkerhed.

    Du risikerer en bøde

    Det omtalte glucosamin-præparat bliver hverken fremstillet eller solgt lovligt i Danmark. Myndighederne har faktisk ikke engang mulighed for at kontrollere disse udenlandske firmaer, som lokker intetanende danskere med gratis prøver. Men vidste du, at du risikerer at få en bøde af toldvæsenet, hvis den gratis pakke, du bestiller, bliver beslaglagt? Det vil sige, at du ikke alene løber en risiko med dit helbred med sådanne produkter, da du ikke har noget kendskab til præparatet - du risikerer tilmed at blive straffet økonomisk.

    Glucosamin Pharma Nord

    Glucosamin er et særdeles virksomt og veldokumenteret stof, men det er ikke ligegyldigt, hvordan et glucosamin-præparat bliver fremstillet. Pharma Nords håndkøbslægemiddel Glucosamin Pharma Nord produceres i Vojens på vores egen fabrik og er registreret hos Lægemiddelstyrelsen. Præparatet har dokumentation for sin kvalitet og sikkerhed, og du kan trygt anvende det til forebyggelse og behandling af let til moderat slidgigt i knæet.

    Vi kan dokumentere kvalitet og sikkerhed

    Pharma Nord tilbyder ikke gratis glucosamin, for det må man slet ikke med lægemidler. Til gengæld kan vi dokumentere kvaliteten og sikkerheden af vores glucosamin-præparat, som du kan købe hos Matas, i udvalgte helsekostforretninger og på apoteket.

    Læs indlægssedlen og find mere information om produktet her