I modsætning til stort set alle andre organer i kroppen fornyer leveren konstant sig selv. Forskere har med en særlig måleteknik fundet frem til, at leveren hos en 20-årig og hos en 84-årig har stort set samme alder sådan rent cellemæssigt.
Din hud bliver gradvist mere og mere rynket med alderen. Dine muskler mister styrke. Dit syn bliver dårligere. Hukommelsen sløves. Alt sammen er et resultat af, at organerne bliver ældre og mere udslidte. Men leveren er anderledes. Den er nemlig på konstant foryngelseskur.
Det er den faktisk nødt til, eftersom den har over 500 livsvigtige opgaver, som den skal klare hver eneste dag. Næsten alt cirkulerende blod passerer igennem leveren, som filtrerer affaldsstoffer, udtjente celler og giftstoffer fra. Dette levende ”kaffefilter”, som leveren i virkeligheden er, skal kunne udføre alle sine opgaver i døgndrift, og derfor er den nødt til at være i topform 24-7.
Ingen forskel på ung og gammel
Eftersom en stor del af kroppens evne til at hele og regenerere sig selv aftager med alderen ønskede forskere fra Technische Universität i Dresden, Tyskland, at undersøge, om dette også gælder leveren.
De analyserede derfor levervævet fra en række mennesker i alderen 20-84 år, som var døde af forskellige årsager. Forskerne fandt til deres store overraskelse, at levercellerne hos alle havde stort set samme alder. Sagt på en anden måde, selvom en person er gammel, kan personens lever sagtens være af nyere dato, da levercellerne konstant bliver fornyet.
Enestående evne til at regenerere sig selv
Leveren er i øvrigt et utroligt belastet organ. Hver dag bliver den udsat for alle mulige giftige stoffer. Derfor er det heldigt, at den har denne enestående evne til at regenerere sig selv. Den hyppige udskiftning af celler betyder, at levervævet i gennemsnit er knap tre år gammelt, og det er uanset, om du er i tyverne eller i firserne.
Radiocarbon sladrer om cellers alder
De tyske forskere benyttede sig af en særlig teknik, der hedder retrospective radiocarbon birth dating. Den bedømmer, hvor gamle celler er ved at måle deres indhold af kulstof-isotoper, som findes i atmosfæren og bliver lagret i cellerne.
Overjordiske atomsprængningsforsøg i 1950’erne udsendte massive mængder af radiocarbon i atmosfæren, og dette kulstof blev absorberet af planter, dyr og mennesker. Efterfølgende er mængden af radioaktiv carbon dalet både i atmosfæren og i cellernes DNA. Det er ved at måle mængden af radiocarbon i cellerne, at forskerne kan fastslå deres alder.
Kilde: Cell Systems, maj 2022
