Der er ingen tvivl om, at en god søvn er gavnligt for mangt og meget. Vi kender alle til risikoen for at være uoplagte og ukoncentrerede efter en dårlig nat. Men videnskaben finder stadig flere forhold, hvor vi bliver ramt fysisk på længere sigt, hvis vi sover dårligt – for eksempel giver det dårligere kredsløb.
Vi skal ikke mange årtier tilbage, før det blev betragtet som en hædersbevisning at kunne stå op efter få timers søvn. Der blev forsket i, præcist hvor lidt søvn, man kunne nøjes med – og hvordan man kunne planlægge sig til at sove mindst muligt.
I dag er vi blevet en del klogere. Og nu handler det rent faktisk om, hvordan vi kan tilrettelægge resten af hverdagen, så vi kan prioritere at få vores syv-otte timer – hver nat. Det er nemlig den søvnmængde, de fleste søvneksperter kan blive enige om, skal til for at vi fungerer optimalt.
Søvn og kredsløb har længe været forbundet
En kortere søvn eller søvn, der for ofte bliver opdelt eller forstyrret, kan nemlig give fysiske mén. Senest har forskere fundet ud af, at dårlig søvn øger risikoen for at udvikle subklinisk åreforkalkning.
Det er ikke nyt, at man kæder hjertekarsygdom og dårlig søvn sammen, men nu er sammenhængen fysisk bevist. I tidligere undersøgelser har man været afhængig af deltagernes selvrapporterede søvnoplevelser i forbindelse med udviklingen af kredsløbsproblemer.
Måling af søvn mod kredsløbsproblemer
I PESA CNIC-Santander-undersøgelsen – en spansk observational kohort-undersøgelse – deltog i alt 3.974 forsøgspersoner. De fik registreret deres søvn – blandt andet om de sov meget kort tid (under seks timer), kort tid (seks-syv timer), referencesøvn (syv-otte timer) eller lang søvn (mere end otte timer).
Der blev justeret i forhold til traditionelle risikofaktorer, og alligevel var en meget kort søvn forbundet med mere åreforkalkning, end hvad man så i referencegruppen. Deltagere med den mest fragmenterede søvn havde den højeste for risiko for at udvikle mest åreforkalkning.
I det andre grupper var der ikke forskelle at spore i udviklingen af åreforkalkning.
Forskerne konkluderede, at længere og bedre søvn kan mindske udviklingen af åreforkalkning hos mennesker, der er udsat for søvnmangel.
Også øget risiko hos mus
I et studie beskrevet i Nature beviste McAlpine et al., hvordan fragmenteret søvn gav en større udvikling af åreforkalkning hos mus, der blev forstyrret i deres søvn i forhold til mus, der sov normalt.
I studiet kunne forskerne også måle sig frem til, hvilke kemiske ubalancer opstår efter dårlig søvn, og som i sidste ende sætter gang i åreforkalkningen.
Kilde: Nature.com
