Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    En god fysisk form giver skarpere hjerner hos børn




    Jo bedre form, jo bedre fungerer hjernen - også hos børn, viser undersøgelse

    Der kan trækkes en lige streg imellem småbørns fysiske form og hvor godt de klarer sig i kognitive tests af forskellig art, fremgår det af en ny undersøgelse.

    Jo længere et lille barn kan tilbagelægge til fods indenfor en periode på seks minutter, desto bedre klarer barnet sig i forskellige prøver, hvor de små grå skal i sving.

    Det viser en undersøgelse, som er offentliggjort i Journal of Clinical Medicine i febraruar 2021. Det kan godt være, det umiddelbart lyder mærkeligt, men den er god nok.

    Spændende amerikansk forskning

    Forskere fra University of Illinois at Urbana-Campaign i USA bad 59 børn i alderen 4-6 år om at gå så langt, de kunne på seks minutter for derigennem at bedømme deres kardiorespiratoriske kondition.

    Dernæst blev børnene udsat for forskellige tests, der kunne fortælle noget om børnenes intellekt, evne til at fokusere på det væsentlige samt tænke fleksibelt.

    En undergruppe bestående af 33 børn blev desuden sat til en høreprøve, hvor de skulle reagere på visse lyde, men ikke andre, imens elektroder målte deres hjerneaktivitet.

    Klar sammenhæng fysik og kognitive evner

    Forskernes analyser viste en klar sammenhæng imellem børnenes fysiske form og deres kognitive evner og hjernefunktion.

    De børn, som havde den bedste kardiorespiratoriske kondition, klarede sig bedre i tests af intellektuel forståelse og sproglig udtryksform. De klarede sig også bedre i computer-tests, der krævede koncentration og evnen til at multi-taske, og de var hurtigere til at bearbejde information og bedre til at aktivere de forskellige dele af hjernen i forbindelse med disse øvelser.

    Manglende motion tænder advarselslamper

    Den nye undersøgelse kommer egentlig ikke som nogen overraskelse, da der allerede findes en del studier, som viser en sammenhæng imellem fysisk form og kognitiv funktion hos unge og voksne.

    Med den nye forskning på helt små børn har forskerne dog formået at påvise, hvor tidligt i livet denne sammenhæng kan spores. Det faktum, at tankevækkende mange helt små børn, unge og voksne ikke får den anbefalede mængde daglig motion, tænder advarselslamperne hos forskerne.


     

    Kilde:

    Six-minute Walking Test Performance Relates to Neurocognitive Abilities in Preschoolers

    Journal of Clinical Medicine, 2021;10(4)584 DOI:10.3390/jcm10040584