Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Forskere løfter sløret for, hvordan vores hukommelse virker




    Menneskets hjerne indeholder milliarder af protein-molekyler, der fungerer som tænd-sluk-kontakter og kan lagre information i vores hukommelse – på nøjagtig samme måde som en computer.

    Menneskets hjerne indeholder milliarder af protein-molekyler, der fungerer som tænd-sluk-kontakter og kan lagre information i vores hukommelse – på nøjagtig samme måde som en computer.

    Undrer du dig nogensinde over, hvordan din hjerne gemmer information og lynhurtigt finder navne, fødselsdage og alt muligt andet frem igen, når du skal bruge oplysningerne?

    Britiske forskere fra University of Kent har kigget nærmere på sagen og er kommet frem til, at hjernen i virkeligheden er en kæmpestor, organisk supercomputer, som lagrer oplysninger lidt på samme måde som en almindelig computer.

    Tænd-sluk-kontakter i hjernen

    Det er lykkedes forskerne at finde nogle særlige protein-molekyler (talin), der fungerer som kontakter i hver eneste synapse i hjernen. Kontakterne kan stå i to forskellige faste positioner – tændt eller slukket (1 eller 0) – og det er kombinationen af de forskellige indstillinger, som styrer, hvordan informationer samt erindringer, indtryk, lugte, følelser og så videre bliver lagret i et logisk system i hjernen.

    Alle detaljer har en fast hylde

    Ved hjælp af en mekanisk trykpåvirkning, som hjernecellerne påfører disse proteinmolekyler, kan de ændre form og indtage en ”tænd” eller ”sluk”-indstilling.

    Det betyder samtidig, at der er et fysisk lagringssted i hjernen – en slags hylde – for hver enkel information, så det bliver let at finde informationen frem, når den skal bruges.

    Håb for demens-patienter

    Visse sygdomme i hjerne og nervesystem kan dog gøre det vanskeligt for patienten at få adgang til den gemte information. Med den nye forståelse af hvordan ting bliver lagret i hjernen, har videnskaben med al held langt bedre mulighed for at behandle neurologiske lidelser som Alzheimers syge i fremtiden.


     

    Kilde:

    The Mechanical Basis of Memory – the MeshCODE Theory

    Frontiers in Molecular Neuroscience, 2021;14 DOI: 10.3389/fnmol.2021.592951