Af Trine Vesteraa, ernæringsterapeut og madskribent
Til 1 person
Ingredienser:
1 dl./50 g. grovvalsede havregryn
1 ½ dl. vand
½ dl. mælk eller plantemælk
25 g. fintrevet gulerod eller sød kartoffel
1 dadel skåret i små tern
¼ - ½ tsk. stødt ingefær alt efter hvor krydret grøden skal være
Knap ¼ tsk. gurkemeje
Lidt salt
Et lille drys peber*
1 spsk. kværnede hørfrø
1 tsk. hybenpulver
½ æble
Kanel til at drysse over
Mynteblade (kan undlades)
Sådan gør du:
Kom havregryn, vand, mælk, fintrevet gulerod, dadeltern og krydderier i en kasserolle.
Kog grøden forsigtigt op under omrøring.
Når grøden er kogt og har tilpas konsistens, kommes den i en skål og toppes med æble, mynteblade, kværnede hørfrø, hybenpulver og evt. et drys kanel.
*Peber øger optagelsen af gurkemeje.
For at gøre det endnu lettere at koge din morgengrød kan du lave en golden milk pasta i stedet. Så bruger du ca. ½ tsk. af pastaen og tilsætter din grød i stedet for at skulle måle krydderier hver gang.
Opskriften på Golden milk pasta kan du for eksempel finde på Naturli.dk under opskrifter.