Man har altid hævdet, at det er godt at være lidt stresset. Nu har forskere opdaget, at dette også gælder for celler. Den nye viden kan måske hjælpe i kampen mod Alzheimers og andre neurologiske lidelser.
Lidt stress skader ikke, siger man – og det gælder tilsyneladende helt ned på celleplan. Forskere fra UK Dementia Research Institute ved University of Cambridge har nemlig opdaget, at når man stresser celler, udløser det en mekanisme, som faktisk får cellerne til at fungere bedre og med færre fejl. Denne viden kan måske hjælpe i kampen mod neurologiske sygdomme som Alzheimers syge og Parkinsons syge.
Klumper af forkert foldede proteiner
For at forstå mekanismen skal vi have de biologiske briller på og se nærmere på cellernes produktion af proteiner. Proteiner er sammenkædninger af aminosyrer og indgår i en række processer. Cellerne har til opgave at folde proteinerne, så de ligger i korrekt placerede strukturer – akkurat som man lægger tøj pænt sammen i klædeskabet – for ellers kan proteinerne ikke udføre deres opgaver. Forkert foldede proteiner har nemlig en tendens til at klumpe sig sammen og lave rod i systemet.
Det ser man blandt andet med tau og amyloid, som er to slags protein-belægninger, der sættes i forbindelse med neurologiske sygdomme som blandt andet Alzheimers og Parkinsons.
Stressede celler fungerer bedre
En tredjedel af kroppens proteiner bliver dannet i en del af cellen, der kaldes det endoplasmatiske reticulum. Hos raske mennesker vil dannelsen og korrekt foldning af proteiner normalt foregå fejlfrit. Skulle der opstå forkert foldede proteiner, sørger cellerne selv for at eliminere dem, så de ikke gør skade.
Forskerne fra University of Cambridge antog, at hvis de stressede det endoplasmatiske reticulum i celler, så der blev dannet flere proteiner, ville det føre til en ophobning af fejlfoldet protein. Men det viste sig at være lige omvendt.
Sauna forebygger demens
De fandt til deres store overraskelse, at der i de stressede celler var langt mindre ophobning af forkert foldede proteiner. Det var ikke fordi, cellerne eliminerede fejlproteinerne i stigende omfang. Det viste sig, at de forkert foldede proteiner blev foldet på ny, så de lå i de korrekte strukturer. Cellerne udførte altså deres arbejde bedre, når de blev presset.
Hovedforklaringen ligger i en slags proteiner, der hedder heat shock proteins (HSP). Det er disse proteiner, som sørger for at folde proteinerne korrekt. Cellerne danner mere HSP, når de bliver stressede, eller når de bliver udsat for højere temperaturer, end de er vant til.
Man har interessant nok observeret, at folk i skandinaviske lande, som regelmæssigt går i sauna, er mindre tilbøjelige til at udvikle demens.
Kilde:
”Stress-induced protein disaggregation in the Endoplasmic Reticulum catalysed by BiP”. Nature Communications, May 6. 2022. DOI: 10.1038/s41467-022-30238-2
