Det lyder vildt, men den er god nok. Hver uge får vi hver især cirka fem gram mikro- og nanoplastpartikler ind i kroppen fra mad og drikkevand – svarende omtrent til vægten af et VISA- eller Mastercard. Og vi bliver syge af det.
Der er mange ting, vi kan takke den moderne udvikling for. Opfindelsen af plastik står dog nok ikke øverst på listen, da den har vist sig at være et af de største selvmål i mands minde. Bittesmå plastpartikler cirkulerer nemlig i miljøet og ender i vores mad og drikkevand.
Resultatet er, at vi mennesker i gennemsnit får fem gram ren plastik ind i kroppen i form af mikroplast eller nanoplast. Størrelsen på nanoplast er mindre end 0,001 millimeter, imens mikroplast er fra 0,001 til 5 millimeter og til en vis grad er synlig for det blotte øje. Men begge slags plastpartikler har det tilfælles, at de er stærkt skadelige for kroppen, viser det sig.
Ikke et muntert budskab
Talrige undersøgelser har allerede forsøgt at afklare, om disse plastpartikler skader os, men hidtil har videnskaben ikke kunnet give et entydigt svar.
Nu har et hold forskere fra MedUni Wien (Medizinische Universität Wien) pløjet al forskning igennem, og det er ikke et muntert budskab, de præsenterer i det videnskabelige tidsskrift Exposure & Health.
Farlige ændringer i tarmfloraen
De har eksempelvis observeret i eksperimentelle forsøg, at de bittesmå plastpartikler på deres vej igennem fordøjelsessystemet kan forårsage ændringer i vores tarmflora. Disse ændringer har vist sig at kunne resultere i forskellige stofskiftesygdomme, herunder diabetes, fedme og kronisk leversygdom.
Udover den negative indvirkning på tarmfloraen kan mikro- og nanoplast via specifikke molekylære mekanismer fremskynde kroppens optagelse af plastpartikler i tarmene. Det kan blandt andet fremprovokere lokal inflammation og immunreaktioner, og man frygter ligeledes, at det kan sætte gang i biokemiske processer, som fører til kræft.
Plastflasker og kræft
Ingen går fri, da vi vitterligt er omgivet af plastik. Du kan dog gøre en del selv for at reducere dit indtag af mikroplast fra eksempelvis vand. Ifølge en undersøgelse får folk, der drikker de anbefalede 1,5 til to liter vand dagligt, cirka 90.000 plastpartikler om året, hvis de drikker vandet fra plastflasker. Hvis du vælger vand fra hanen i stedet, kan du mere end halvere antallet af plastpartikler – og ende på cirka 40.000 om året.
Det har også vist sig, at mineralvand i PET-flasker (polyethylenperephthalat) indeholder hormonlignende stoffer – xenohormoner – som har østrogenlignende aktivitet og kan virke kræftfremmende.
Forskerne frygter, at den skadelige virkning af mikro- og nanoplast kan være særligt farlig for folk med kroniske sygdomme, da deres helbred i forvejen er belastet. Mere og mere tyder på, at vi med fordel kan kigge os om efter bedre og mindre skadelige alternativer.
Kilde:
“To Waste or Not to Waste: Questioning Potential Health Risks of Micro- and Nanoplastics with a Focus on Their Ingestion and Potential Carcinogenicity”, Exposure & Health, 22. Marts 2022 (DOI: 10.1007/s12403-022-00470-8)
