Hvis du spiser aftensmad sent, er risikoen større for, at du tager på og hæver dit blodsukker, viser et mindre studie publiceret i Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.
Overvægt, fedme og relaterede sundhedsudfordringer som diabetes og for højt blodtryk har bredt sig i de fleste vestlige befolkninger – og studier peger nu på, at indtagelsen af kalorier sidst på dagen højner risikoen for fedme og ustabilt blodsukker.
På Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore har forskere undersøgt 20 sunde frivillige – både mænd og kvinder – for at se, hvor de omsatte en middag, som de spiste kl. 22 i forhold til en middag indtaget kl. 18. Uanset spisetid gik deltagerne i seng kl. 23.
Nogle er mere sårbare end andre
”Studiet har givet ny viden om, hvordan sen aftensmad forværrer glukosetolerancen og reducerer mængden af fedt, som vi forbrænder. Effekten ved at spise sent varierer meget mellem folk – her spiller deres normale sengetid ind”, siger studiets hovedforsker Jonathan C. Jun, M.D.,
”Nogle mennesker er mere sårbare overfor sene madtider end andre. Hvis effekten fra det sene måltid fortsætter i længere tid i kroppen, vil et sent måltid på sigt kunne føre til diabetes eller fedme”.
Vi forbrænder mindre fedt om natten
Forskerne iagttog blandt andet et forhøjet niveau af blodsukker og en højere mængde af uforbrændt fedt ved den sene middag end ved et tilsvarende måltid, som blev indtaget tidligere.
”I gennemsnit steg glukoseniveauet (blodsukkeret, red.) til et 18 pct. højere niveau. Og mængden af fedt forbrændt i løbet af natten faldt med 10 pct., når aftensmaden blev indtaget sent. Effekten, som vi har set hos de sent spisende frivillige, kan være endnu mere udtalt hos folk med fedme eller diabetes, som allerede har et udsat stofskifte”, siger en af studiets andre forskere, Chenjuan Gu, M.D.
Skyldes det opførsel eller forkert døgnrytme?
Studiet er ikke det første, som viser effekterne af sene måltider, men det er det mest detaljerede. Deltagerne bar blandt andet aktivitetsmålere, fik taget blodprøver hver time og fik foretaget søvnundersøgelser og kropsfedtmålinger.
”Vi har stadig behov for flere forsøg, hvis vi vil vide mere om, hvordan effekten ser ud over længere tid – og om det er opførsel (som at sove hurtigt efter et måltid), eller om det er kroppens cirkadiske rytme (den naturlige døgnrytme), der giver effekten, siger Jonathan C. Jun.
Kilde: www.sciencedaily.com/releases/2020/06/200611094138.htm
