|
|
|
Uden molekylet ubiquinon (coenzym Q10) ville liv på jorden næppe have udviklet sig. Det fremgår af en dansk-amerikansk undersøgelse, som Novo Nordisk Fondens onlinemedie, ScienceNews.dk skrev en artikel om den 14. maj 2020. Ubiquinon, som findes i alle vores celler, blev oprindeligt udviklet af forhistoriske bakterier, for at de kunne overleve på landjorden. Læs videre om den vilde bedrift her.
Normalt forbinder vi ikke bakterier med noget positivt, men du kan roligt sende en venlig tanke til de bakterier, der for 2,5 milliarder lavede en mindre ”motorjustering” for at kunne overleve. Den lille men betydningsfulde ændring, de foretog, er nemlig årsagen til, at du er her. Bakterierne, som på det tidspunkt var den eneste livsform på kloden, udviklede selv det stof, der i dag betragtes som et betydningsfuldt element i cellernes energiskabende kraftværker: mitokondrierne.
|
|
| |
Udviklede ubiquinon som nyt ”brændstof”
Stoffet hedder ubiquinon men kaldes også coenzym Q10. Bakterierne havde hidtil anvendt naptoquinon som energimiddel, men fordi iltkoncentrationen i atmosfæren pludselig var blevet betydeligt højere, havde bakterierne brug for en alternativ quinon-form, som samtidig kunne beskytte dem mod ilten. Ilt er nemlig et tveægget sværd, eftersom det på den ene side er livgivende og på den anden side kan danne stærkt ødelæggende iltforbindelser (frie radikaler). Her har ubiquinon den fordel, at det holder fast på ilten, hvor naptoquinon er tilbøjelig til at tabe ilt-ionerne, så der dannes skadelige iltforbindelser.
|
|
| |
Ubiquinon gav hurtigere vækst
Det havde en helt klar fordel for bakterierne at skifte fra den ene type quinon til den anden. Det har forskerne fundet frem til ved at studere colibakterier i et laboratorium. Colibakterier er i stand til at udnytte både naptoquinon og ubiquinon afhængig af iltmætningen i deres omgivelser. Ved genetisk at ”nulstille” bakterierne lykkedes det forskerne at skabe forskellige varianter af de forhistoriske bakterier. Nu kunne de tydeligt se, hvordan colibakterier, som bruger naptoquinon, vokser 30 procent langsommere end de bakterier, der bruger ubiquinon. Det var med andre ord en evolutionær gevinst, bakterierne opnåede ved at skifte quinon-type.
Bakterier dannede verdens første celle
Historien bliver kun endnu mere spændende af en fremherskende teori, der går ud på, at to bakterier på et tidspunkt – helt tilfældigt – fusionerede. Bakterien, der trængte ind i den anden bakterie, udviklede sig herefter til det, vi kender som mitokondriet – det energiskabende kraftværk i levende celler. Dette var formodentlig verdens første celle, og herefter er det gået stærkt. Planter, dyr og mennesker, som jo alle er opbygget af levende celler, opstod i kølvandet på alt dette, og du kender selv resten af historien.
|
|
| |
Mennesket kan selv danne ubiquinon
Tilbage til ubiquinon. Nøjagtigt samme stof, som for flere milliarder år siden blev udviklet af bakterier, findes altså nu i alle vores cellers mitokondrier. Vi danner selv stoffet, men allerede fra 20-25-årsalderen begynder kroppens egenproduktion at dale. Ubiquinon findes også i visse fødevarer, men det er primært vores egenproduktion, som gør sig gældende. Amerikanske og japanske forskere begyndte at interessere sig voldsomt meget for stoffet i 1960’erne og 1970’erne, men det var ikke noget, som almenbefolkningen kendte til eller havde hørt om.
|
|
| |
Videnskabelig forskning med Pharma Nords Q10-præparater
Som den første virksomhed i Europa introducerede Pharma Nord i 1990 ubiquinon (coenzym Q10) i kapselform. Præparatet, som hed Bio-Qinon Q10, blev registreret som lægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Senere blev også en kosttilskud-version lanceret. Præparaterne blev især kendt efter at være anvendt i to store videnskabelige undersøgelser.
Den ene undersøgelse hedder KiSel-10 og blev offentliggjort i International Journal of Cardiology i 2013. Her gav svenske forskere Pharma Nords Q10-kapsler sammen med selenpræparatet SelenoPrecise til raske, ældre personer og fandt, at det forbedrede deres livskvalitet markant. Den anden undersøgelse, hvor Pharma Nords Q10 blev anvendt, hedder Q-Symbio og er offentliggjort i JACC Heart Failure i 2014.
|
|
