Forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, om man kan få nok af stoffet selen ved at spise 200 gram fisk og skaldyr hver dag. Forsøget viser overraskende nok, at det ikke er muligt. Læs videre og find ud af, hvad du ellers kan gøre for at få nok af dette vigtige næringsstof, som indgår i kroppens naturlige forsvar.
Selen er et vigtigt stof, som er med til at holde dig rask på en række områder. En af de rigtig gode kilder til selen er føde fra havet, så hvad er mere naturligt end at se på hvor meget fisk og skaldyr, der skal til for at få nok selen?
Et dansk forskningsprojekt arrangeret af blandt andet Kræftens Bekæmpelse så nærmere på, om man ved dagligt at spise 200 gram fisk og skaldyr i et halvt år kunne øge selenniveauet i kroppen til det niveau, som i andre undersøgelser har vist at have en beskyttende virkning. Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrients*, var det ikke muligt.
Føden var ikke nok
Forskerne kiggede specifikt på et selen-afhængigt enzym, som hedder selenoprotein P og indgår i kroppens celleforsvar og desuden anvendes som markør for kroppens selenstatus. For at mætte dette enzym, så det fungerer optimalt, skal man have omkring 100 mikrogram selen dagligt. Det lykkedes ifølge forskerne ikke at nå op på dette niveau med den kost bestående af fisk og skaldyr, som blev anvendt i forsøget.
Kviksølv i fisk
Der var tilmed andre faktorer, som begrænsede selenniveauet. Fisk og skaldyr indeholder nemlig tungmetaller som kviksølv, og da selen binder og neutraliserer kviksølv gennem en kemisk proces, betyder det, at en del af selenindholdet bliver forbrugt og ikke længere er tilgængeligt for kroppen. Det vil med andre ord sige, at kroppen ikke kan udnytte den selenmængde, som allerede er bundet til kviksølv.
Tilskud af organisk selengær
I deres artikel peger forskerne selv på problemet med tungmetaller i fisk og nævner i samme ombæring andre metoder til at øge selenindtaget på.
Man kan i stedet gøre, som man gjorde i Finland i midten af 1980erne. Her besluttede man ved lov at tilsætte selen til al kunstgødning, hvilket både øgede afgrødernes selenindhold og befolkningens selenstatus.
En anden strategi, som ifølge forskerne effektivt øger kroppens selenniveau, er at anvende selentilskud. I den forbindelse nævner de et dansk forsøg, hvor tilskud af organisk selengær (100 mikrogram pr. dag) øgede blodets selenindhold til 165 ng/ml.
* Kilde: nutrients
Veldokumenteret optagelighed
Pharma Nord har patent på den unikke organiske selengær, SelenoPrecise, som kan dokumentere, at 88,7% af selenindholdet bliver optaget i kroppen. Den veldokumenterede optagelighed er årsagen til, at forskere ofte vælger SelenoPrecise til videnskabelige undersøgelser.
I 2013 offentliggjorde svenske forskere det banebrydende forsøg KiSel-10 i tidsskriftet International Journal of Cardiology. I denne undersøgelse, som er udført på 443 svenske mænd og kvinder, indgik SelenoPrecise og viste at have en god beskyttende virkning.
SelenoPrecise er det eneste produkt i Danmark til forebyggelse og behandling af selenmangel med en daglig dosis på op til 200 mikrogram om dagen.
Hvad gør selen?
Selen er et såkaldt sporstof, hvilket vil sige, at kroppen skal bruge ganske lidt af det. Man måler menneskets selenbehov i mikrogram (milliontedele af et gram), og mange forskere er enige om, at for at få nok selen til at mætte kroppens forskellige beskyttende selenoproteiner (der findes mindst 25 af slagsen), skal man indtage omkring 100 mikrogram selen hver dag. Dansk gennemsnitskost anslås at forsyne kroppen med 40-50 mikrogram pr. dag.
Selen har en række vigtige funktioner som at bidrage til: