Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Ren K2-vitamin til dine knogler





    Du kender D-Pearls! Nu har vi introduceret K-Pearls som er små, synkevenlige gelatinekapsler med ren K2-vitamin opløst i koldpresset olivenolie.

    Mange af vores kunder har hørt eller læst om K2-vitamin og herunder hvad det kan gøre med calcium i kroppen og har derfor efterlyst et K2-præparat. Nu er vi endelig i stand til at opfylde dette ønske. Pharma Nords nye K-vitamin indeholder 75 mikrogram ren K2.

     

    K-vitamin, koagulation og knogler

    Sundhedsmyndighederne anerkender to virkninger af alle former for K-vitamin. Den første virkning har at gøre med normal koagulation, dvs. blodets evne til at kunne størkne, hvor K-vitamin indgår i aktiveringen af en række forskellige koagulationsfaktorer. Den anden virkning har at gøre med vedligeholdelsen af normalt knoglevæv.
     

    Hvorfor er så mange begejstrede for vitamin K2?

    Når vi taler om vedligeholdelsen af normalt knoglevæv har K2-formen af vitaminet i særlig grad betydning. K2-vitamin har nemlig den særlige egenskab, at det tager calcium fra kosten og eksisterende kalkaflejringer i blodkarrene og putter det ind i knoglevævet.
    Det er noget der sker, så snart man tager K2-vitamin, selv om det tager nogle år med daglige doseringer, før man kan måle denne vedligeholdende effekt på vævet.

    En forenklet illustration af calciums vej fra kosten til knoglerne ved hjælp af K2-vitaminet. Som det fremgår, medvirker K2-vitamin til, at både calcium fra kosten og aflejringer i kroppen transporteres til knoglevævet.

     

     

    Lige så vigtigt for knoglevævet som vitamin D

    Knoglerne består af levende væv som nedbrydes og opbygges hele tiden. De knogledannende celler hedder osteoblaster. De danner nogle proteinstoffer, som har betydning for knoglernes mineralisering og som er afhængige af K-vitamin og som stimuleres af D-vitamin. De knoglenedbrydende celler hedder osteoclaster. De behøver K-vitamin til at bremse deres knoglenedbrydende aktivitet.

    Flere slags K-vitamin
    Der findes flere former for K-vitamin: K1, K2 og K3.
    K1 og K2 er fedtopløselige, hvorimod K3 er vandopløseligt.
    • K1 (fyllikinon) findes i grøntsager og i nogle olier. I kosttilskud er K1 stadig den mest udbredte form.
    • K2 (menakinon), som dannes i mindre mængde af nogle bakterier i tyktarmen.
    • K3 (menadion) er et syntetisk stof med K-vitaminlignende virkning.



    K2-vitamin virker i længere tid

    Både vitamin K1 og K2 er velegnede til at vedligeholde en normal blodkoagulation, men K2 er bedre til at aktivere nogle særlige proteiner kaldet osteocalcin og MGP og dermed til at vedligeholde knoglevævet. Det er via disse proteiner, at K2-vitaminet medvirker til at føre calcium fra kosten og blodkarrenes vægge ind til knoglevævet. Når denne egenskab er mest udtalt for vitamin K2, skyldes det, at K2 bliver længere tid i kroppen end K1 og derfor har mere tid til at udføre sine opgaver før det nedbrydes i kroppen.


    Flere slags K2-vitamin

    Der er også flere former af K2-vitamin. De kendes fra hinanden ved betegnelsen MK, som står for menakinon, efterfulgt af et tal, f.eks. MK-4 eller MK-7. Tallet henviser til, at der er hæftet en kæde på syv isoprenenheder på K2-vitaminets kinonring.

    Vitamin K2, MK-7. Vi har valgt at markedsføre MK-7-formen af vitamin K2 som
    vurderes bedst til de nævnte eftertragtede egenskaber med calcium til knoglevævet.


    K2-vitamin den manglende faktor

    Når det handler om vedligeholdelse af normalt knoglevæv er daglig motion den allervigtigste faktor.
    Når det handler om ernæring, kræver det medvirken af flere vitaminer og mineraler end blot calcium og D-vitamin. Her er K2-vitamin blevet kaldt den manglende faktor. Her er syv vigtige vitaminer og mineraler til knoglerne:

    • Magnesium
    • Calcium
    • D-Vitamin
    • Mangan
    • K2-Vitamin
    • C-Vitamin
    • Zink

     

     

      Historien om vitamin K  

    Det var den danske biokemiker Henrik Dam der opdagede i 1929 en fedtopløselig faktor, som reducerede blødning hos kyllinger der fik en ekstremt fedtholdig kost. I 1935 beskrev han denne faktor, som han kaldte faktor vitamin K efter det tyske og danske ord for koagulation.

    Nogle få år senere fastlagde den amerikanske biokemiker Edward Adelbert Doisy K-vitaminets kemiske struktur og lykkedes med at fremstille det. De to forskere fik Nobelprisen for denne opdagelse i 1943.


    Vidste du at

    • Der er ikke risiko for at blodet koagulerer for meget ved indtagelse af K-vitamin som tilskud.
    • Personer i blodfortyndende behandling bør ikke tage tilskud af K-vitamin.