Søg efter

    Søgeresultater

    Luk

    Uenighed om kolesterol-sænkende lægemidler




    Fronterne er trukket skarpt op i diskussionen om de kolesterolsænkende statiner, som hæmmer kroppens produktion af kolesterol. Vidste du, at statiner også påvirker kroppens dannelse af det vigtige stof, coenzym Q10?

    Der er en heftig debat blandt danske eksperter omkring kolesteroltal. Hjerteforeningens forskningschef, Gunner Gislarson, har udtalt, at alt for få danskere behandles med kolesterolsænkende medicin – også kaldet statiner.

    Forfatteren til bogen “Kolesterol – myter og realiteter”, læge Uffe Ravnskov, mener derimod, at kolesterol er godt, også det lede kolesterol. Det slår han fast i et indlæg i Politiken, tirsdag den 24. januar.

     

    Statiner blokerer Q10

    Hvem der har ret, må fremtidig forskning vise. Men når snakken handler om kolesterolsænkende statiner, er det relevant at komme ind på stoffet coenzym Q10. Kolesterol og Q10 deler nemlig samme biokemiske syntesevej i kroppen. Det vil sige, at kroppens produktion af de to stoffer foregår på næsten samme måde men resulterer altså i to vidt forskellige slutprodukter.

    Når man blokerer kolesteroldannelsen med statiner, risikerer man også at blokere for dannelsen af coenzym Q10. Det indebærer en risiko for, at coenzym Q10-niveauet i kroppen sænkes.

    Kroppens naturlige energi

    Coenzym Q10 er et livsvigtigt stof, der indgår i alle cellers energiomsætning. Kroppen danner selv en del coenzym Q10, men denne produktion aftager med alderen.

    Man har ligeledes set, hvordan visse sygdomstilstande kan have en negativ indvirkning på kroppens coenzym Q10-produktion.

    Den eneste måde vi ellers kan øge cellernes coenzym Q10-indhold på er ved at spise fødevarer, der indeholder stoffet, eller ved at tage det som tilskud i kapsler.
     

    Læs mere her

     

    Vidste du det om kolesterol?

    Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle cellemembraner og er nødvendigt for en lang række vigtige funktioner i kroppen som for eksempel dannelse af kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer.

    Vores lever danner kolesterol, men vi får også en del gennem kosten. Kolesterol transporteres rundt i kroppen med blodet på forskellige måder.

    Er der for meget kolesterol i blodet, kan det ifølge nogle eksperter føre til åreforkalkning og forårsage blodpropper.

    Vi har brug for fedt - men den rigtige slags

    Kroppen har brug for fedt til mange formål. En fedtfri kost er derfor ikke en god løsning, hvis man vil sænke mængden af kolesterol i blodet. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags fedt vi spiser.

    Det mættede fedt i maden (for eksempel fedtet i kød, smør, stegemargarine, pålæg, kokosfedt m.m.) øger mængden af kolesterol i blodet, mens det umættede fedt nedsætter det. Derfor er det bedst kun at spise det mættede fedt i begrænsede mængder.

    Opdagelsen der gav en Nobel-pris

    Den britiske biokemiker, Peter Mitchell, fik i 1978 Nobel-prisen i kemi for sit arbejde med at kortlægge cellernes energiproduktion, den såkaldte elektrontransportkæde.

    Denne proces, som foregår i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), er en biokemisk omdannelse af fedt, protein og kulhydrat til ATP (adenosin-trifosfat). ATP er et molekyle, der lagrer cellernes energi i en form, der hurtigt kan anvendes.

    Op til 95% af menneskets energi bliver frembragt på denne måde, og coenzym Q10 spiller en afgørende rolle som protonbærer i denne proces.

     

    Læs mere her