At leve som vegetar eller veganer kan rumme nogle ernæringsmæssige udfordringer. Det kræver en ekstra indsats at få dækket alle ernæringsmæssige behov som vegetar eller veganer.
Har man ikke tid og overskud til at holde øje med sit indtag af alle mulige næringsstoffer for at være sikker på at få nok af det ene eller det andet, så kan kosttilskud være en god løsning.
Pharma Nord har i øjeblikket 16 vegetar- og veganervenlige produkter, og vi arbejder på at få endnu flere. I det følgende vil vi nævne nogle af de produkter, der er mest relevante for vegetarer.
BioActive B12
BioActive B12 er vores nyeste vegetar- og veganervenlige produkt. Det er sugetabletter med methylcobalamin, som er B12-vitamin i en aktiv form.
B12
Da det kun er i animalske produkter, man finder B12-vitaminet, bør vegetarer være særlig opmærksomme på ikke at mangle dette vigtige vitamin. B12-vitaminet produceres kun af bakterier, som er encellede organismer uden cellekerne og derfor ikke tilhører dyreriget.
Den letteste måde for vegetarer og veganere at sikre sig det vigtige B12-vitamin er ved at tage en daglig B12-sugetablet. Hertil anbefaler vi en aktiv form for B12, som er methylcobalamin. Denne form lagres bedre i leveren og udnyttes mere effektivt i kroppen, idet udskillelsen af methylcobalamin kun er en tredjedel i forhold til den ordinære form for B12, cyanocobalamin.
Bio-Zink
Bio-Zink har været på markedet i mange år. Det er tabletter med 8 mg organisk bundet zink.
Zink
Zink er også et vigtigt stof, som vegetarer skal være opmærksomme på at få nok af, eftersom vegetabilske fødevarer generelt har et lavt zinkindhold. En anden ting af betydning for vegetarer er den fytinsyre, der findes i kornprodukter, bønner, nødder og frø. Fytinsyre hæmmer kroppens optagelse af zink og en række andre mineraler. Hvor stor betydning dette har, afhænger af madens tilberedning, hvor varme og iblødsætning kan minimere fytinsyrens virkning.
Bio-Calcium+D og Bio-calcium+D+K
Bio-Calcium+D og Bio-Calcium+D+K er tyggevenlige calciumtabletter med henholdsvis D-vitamin samt D- og K-vitamin. Begge præparater har pebermyntesmag.
Calcium
At få nok calcium som vegetar eller veganer er ikke nødvendigvis svært, men afhængig af deres kostvaner kan nogle have gavn af et tilskud. I en del tilfælde vil en lav calciumoptagelse skyldes, at D-vitamin-niveauet er lavt.
Læs mere om Bio-Calcium+D+K her
Bio-Carnitin
Bio-Carnitin er kapsler med ren, naturidentisk L-carnitin.
Carnitin
Carnitin er en vigtig aminosyre, som kroppen selv fremstiller i små mængder. Hvis ikke kroppen selv kunne lave det, ville det blive betegnet som et B-vitamin. Dets navn kommer fra det latinske ord 'caro', der betyder kød, og stoffet findes i store mængder i kød. Vegetarer og dem der spiser lidt kød, kan have et lavt carnitinniveau i kroppen.
Bio-SelenoPrecise
Bio-SelenoPrecise er små tabletter med organisk selengær med den mængde selen, som hos de fleste mennesker sikrer et selenniveau, hvor alle kroppens selenafhængige enzymer mættes og dermed vil kunne fungere optimalt.
Selen
Spiser du meget økologisk mad, kan det være fornuftigt at tage et dagligt tilskud af selen. Det skyldes den selenfattige jord vi har i Danmark kombineret med det faktum, at økologer ikke må tilsætte kompenserende selenholdig gødning. Det medfører at økologiske produkter bliver ekstra selenfattige.
Læs mere om Bio-SelenoPrecise her
Andre produkter
Jern
Generelt bør man ikke tage tilskud af jern, med mindre man er helt sikker på, at man mangler det. Når kroppens jerndepoter er fyldt op, gavner det ikke at indtage mere jern. Menstruerende kvinder og gravide kan have brug for et jerntilskud. Da jern fra animalske kilder optages bedre end jern fra vegetabilske, bør vegetarer være sikre på, at deres jernbehov er dækket. C-vitamin kan øge kroppens jernoptagelse.
Gode vegetabilske jernkilder er græskarkerner, frø, bønner, brændenælde, spinat, abrikoser, fuldkorn og rødbede. Den optimale optagelse af jern kræver tilstrækkelig mavesyre og C-vitamin. Her kan Bio-C-vitamin være en hjælp.
D-vitamin
Der er ingen tilstrækkeligt effektive kilder til D-vitamin i plantekost. Vegetarer og veganere er derfor helt afhængige af sollys af tilstækkelig høj intensitet, hvis de skal dække behovet for D-vitamin. Da sollyset kun har kraft nok til at producere D-vitamin i huden i sommerhalvåret her i Danmark, kræver det andre kilder i vinterhalvåret, for eksempel et tilskud i kapselform.
Jod
Ligesom selen har den danske landbrugsjord et lavt indhold af jod, og der er af samme grund ikke meget jod i vores fødevarer. Det er derfor, der tilsættes jod til køkkensalt. Tilskud kan være relevant både for vegetarer og ikke-vegetarer. En god vegetabilsk kilde til jod er tang.
Protein
Det er muligt for vegetarer at få tilstrækkeligt med protein fra vegetarkost, men det kræver en smule indsigt i de forskellige fødevarers indhold af proteiner og aminosyrer. Med en sådan viden kan man let sammensætte forskellige proteinfattige fødevarer på en måde, så det samlede proteinindhold bliver højt. Alternativet er at tage et proteintilskud.