Synkevenlig og naturlig, stærk D-vitamin
- Små perler med 38 µg D3-vitamin
- Opløst i koldpresset olivenolie (sikrer god optagelighed, da D-vitamin er fedtopløseligt)
- Støtter vedligeholdelsen af normale knogler og tænder
- Støtter en normal immunfunktion
- Dokumenteret optagelighed
- Fremstillet under farmaceutisk kontrol
D-Pearls 38 µg
Næringsstofindhold pr. anbefalet daglig dosis: | % RI* | ||
---|---|---|---|
D-vitamin | 38 µg | 760 % |
* RI = Referenceindtag
Produktfakta
Kategori: Kosttilskud
Dosering
1 kapsel dagligt for voksne samt børn fra 11 år og derover.
Tages med et måltid. Kapslen sluges hel eller bides over.
Den anbefalede daglige dosis må ikke overskrides.
Kosttilskud bør ikke erstatte en varieret kost og en sund livsstil.
Ingredienser
Fyldemiddel: Olivenolie.
Kapselskal: Oksegelatine.
Fugtighedsbevarende midler: Glycerol og renset vand.
Vitamin D3 (Cholecalciferol).
Fedtfattigt kakaopulver.
Opbevaring
Stuetemperatur. Ikke i direkte sollys.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Indhold
40/240 kapsler = 7/44 g
Hvad er D-Pearls 38 μg?
D-Pearls er små, bløde gelatinekapsler med 38 μg vitamin D3 i hver. D-vitaminet er opløst i koldpresset olivenolie for at forbedre optagelsen. Deres størrelse gør dem lette at sluge, men de kan også tygges. Gelatinekapslen er farvet med lidt fedtfattigt kakaopulver som gør det let at skelne de forskellige styrker af D-Pearls fra hinanden. Forskning har vist, at D-Pearls har en god optagelighed.
Sikkerhed og kvalitet
På Pharma Nords fabrik i Vojens produceres både lægemidler og kosttilskud, hvilket gør det muligt at føre samme kontrol med kosttilskud, som man i forvejen gør med lægemidler. Både kosttilskud og lægemidler undersøges ud fra en nøje fastlagt plan – som sikrer, at produkterne indeholder det, som specifikationen siger. Det giver forbrugerne en sikkerhed for, at den enkelte D-Pearl indeholder den mængde D-vitamin, som er anført.
De små gelatinekapsler kan helt naturligt variere i deres fasthed i takt med udsving i lufttemperatur og -fugtighed. Det har absolut ingen betydning for kvaliteten og effekten af kapslerne. Det har vi testet i vores klimaskabe.
D-Pearls har været på det europæiske marked siden 2007.
Dokumenteret optagelighed
En norsk forskergruppe (Grung et al) har vist, at D-Pearls har en god optagelighed. Her fik to grupper af teenagere henholdvis 38 µg i dagligt tilskud i tre måneder eller placebo.
I placebogruppen stod niveauet af D-vitamin i blodet stort set stille, mens det steg i gruppen, der fik D-Pearls.
Illustrationen viser, hvordan niveauet af D-vitamin udviklede sig i løbet af de tre måneder, hvor de to grupper af teenagere fik henholdsvis 38 µg D-vitamin i tilskud om dagen eller placebokapsler.
Kilde: Grung B. Linking vitamin D status. Scand J Psychol 2017; 58(2); 123-130.
* * * * *
I en undersøgelse udført af amerikanske og norske forskere – fik deltagerne 40 µg D-Pearls om dagen i fire og en halv måned vinteren over eller placebokapsler. Både ved start og slut fik deltagerne målt deres niveau af D-vitamin i blodet.
Til at begynde med havde deltagerne et gennemsnitligt niveau på 63 nmol/L D-vitamin i blodet – uden store forskelle mellem placebo og aktiv-gruppen. Efter vintermånederne, hvor studiet løb af stablen, faldt placebogruppens indhold af D-vitamin i blodet til 47 nmol/L. En helt naturlig nedgang af vitaminet hen over vinteren, hvor man ikke får sol på kroppen. Imens oplevede gruppen, der fik D-Pearls, en stigning til gennemsnitligt 76 nmol/L D-vitamin i blodet.
Illustrationen viser ændringerne af vitamin D i blodet i løbet af 4,5 måneder hos den gruppe, der fik 40 µg D-vitamin fra D-Pearls dagligt samt det dalende indhold af D-vitamin i blodet hos gruppen, der fik placebokapsler.
Kilde: Hansen AL. Vitamin D Supplementation during Winter. Nutrients. 2020; 12(11):E3258.
Hvad er D-vitamin?
Flere slags D-vitamin
Vitamin D er et fedtopløseligt vitamin. Det indebærer at vitaminet har brug for noget fedtstof for at blive optaget i tarmen. D-vitamin er som andre vitaminer essentielt. Der er flere slags D-vitamin. De to vigtigste former er D2 (ergocalciferol) og D3 (cholecalciferol).
D2 fås kun fra kosten. Det dannes af nogle svampe og planter, når de bestråles med ultraviolet lys.
Tidligere mente man, at vitamin D2 og D3 var lige effektive i kroppen, men alt efter målemetode er vitamin D3 56-87% mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold og mere end tre gange så effektivt som D2 til at deponeres i fedtvæv*.
* Heaney RP, et al. Vitamin D3 Is More Potent Than Vitamin D2 in Humans. J Clin Endocrinol Metab 2010.
Børn og plejehjemsbeboere har brug for mere D-vitamin end voksne.
D-vitamin har en række vigtige funktioner i kroppen. For eksempel:
- Medvirker D-vitamin til en normal funktion af muskler og immunsystem
- Er D-vitamin involveret i den normale celledeling
- Hjælper D-vitamin med at opretholde normale knogler og tænder
- Bidrager D-vitamin til en normal optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor
Kilder til D-vitamin
Der er to primære kilder til D-vitamin: Sollys og kosten.
D-vitamin fra Solen
Vi danner et forstadie til D3-vitamin i huden ud fra kolesterol, når vi får tilstrækkeligt med sollys eller tilsvarende UV-stråling. Dette forstadie skal efterfølgende omdannes (hydroxyleres) i henholdsvis leveren og nyrerne for at blive til aktivt D-vitamin.
D-vitamin fra sollys er en effektiv kilde til D-vitamin, men det dannes kun, når solen når højt nok op på himlen. Danmark ligger så højt mod nord, at vi kun kan få D-vitamin fra solen i sommerhalvåret.
Tommelfingerregel
For at danne D-vitamin fra sollys skal UV-indekset være mindst 3 eller højere. UV-indexet bruges som mål for intensiteten af Solens ultraviolette stråling. Hvis du er i tvivl om du kan danne D-vitamin fra Solen, så kik på din skygge. Hvis længden af din skygge har samme eller kortere længde end din højde, så kan du danne D-vitamin. Hvis skyggen derimod er længere end højden, dannes der ikke D-vitamin.
D-vitamin fra kosten
D-vitamin findes stort set ikke i vegetabilske fødevarer, det er lavt i mejeriprodukter, men relativt højt i visse animalske fødevarer. Nogle af de bedste kilder er:
|
|
|
Der sker et vist tab af D-vitamin fra kosten, når den opvarmes.
Mangler og behov for D-vitamin
Forskning har vist, at med hensyn til mængden af D-vitamin i blodet, er et dagligt tilskud af D-vitamin mere effektivt end større ugentlige eller månedlige tilskud.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler et dagligt D-vitamintilskud til:
- Børn 0 – 2 år (D-dråber)
- Gravide
- Børn og voksne med mørk hud
- Børn og voksne som bærer en tildækkende
påklædning om sommeren - Personer, som ikke kommer udendørs til
daglig, eller som undgår sollys - Plejehjemsbeboere - idet gamle menneskers evne til at danne D-vitamin i huden samt optage det fra tarmen er nedsat
- Personer over 70 år
Blodets indhold af D-vitamin kan bestemmes i en blodprøve i enheden 25-hydroxyvitamin D (25-(OH)D) og måles i nmol/l. D-vitaminstatus gradueres på følgende måde:
- <12 nmol/l: Svær mangel
- 12-25 nmol/l: Mangel
- 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
- >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
- 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter
- >ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning
> = større end
< = mindre end
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen rutinemæssig grund til at få undersøgt sit D-vitaminindhold i blodet, men følgende personer bør få undersøgt deres D-vitamin-status:
Personer med kliniske symptomer på D-vitaminmangel eller hvor livsførelsen giver mistanke om mangel. Dvs. at de opholder sig inden døre, har dækkende klæder og ikke får sollys på huden.
D-vitamin og normale aldersforandringer
Selv om aldringsprocessen påvirker os forskelligt alt efter vores genom og livsstil, vil alle opleve, at kroppen med tiden bliver slidt og fungerer mindre effektivt. Det hører under de normale aldersforandringer. Disse aldersforandringer kan også få betydning for den mængde D-vitamin vi har behov for.
De fleste af kroppens celler er udstyret med D-vitamin-receptorer, som er små strukturer på celleoverfladen, som aktiveres af aktivt vitamin D3. Disse receptorer på kroppens celler er også forklaringen på D-vitaminets mange forskellige virkninger i kroppen.
-
Immunsystemet
Det blev klart, at D-vitamin medvirker til immunsystemets normale funktion, da man opdagede, at forskellige hvide blodlegemer så som makrofager, dendritceller samt T- og B-lymfocytter er udstyret med D-vitamin-receptorer
Vores immunforsvar topper i teenageårene. Selv hos raske ældre er immunforsvaret blevet mere sårbart over for nye infektioner, som de ikke har mødt før. Ældre personer, der ikke kommer udendørs dagligt, plejehjemsbeboere og personer over 70 år bør være særligt opmærksomme på at få tilstrækkeligt med D-vitamin
-
Knoglevævet
Vores knoglemasse topper i 20 – 30 års alderen. Herefter bliver knoglevævet langsomt lettere og mere porøst. D-vitamin bidrager til normale knogler og tænder, da D-vitamin hjælper til med optagelsen af calcium, som indgår i mineraliseringen af knoglerne.
Fra 40 års alderen sker der et gradvist tab af knoglemasse i størrelsesorden 0,5% årligt for mænd og cirka det dobbelte for kvinder.
-
Muskelfunktionen
Vores muskelfunktion har også brug for D-vitamin for at fungere normalt. Musklers evne til at trække sig sammen er afhængig af calcium-ioner. Som tidligere nævnt regulerer D-vitaminet blodets indhold af calcium og af denne vej også muskelfunktionen.
I takt med at vi bliver ældre mindskes antallet af muskelvævets D-vitamin-receptorer. Det medfører et gradvist tab af muskelmasse og muskelstyrke. Hjertemusklen påvirkes derimod ikke i nævneværdig grad af dette.
-
Hvordan optager du D-vitamin?
Det er kendt, at kroppen producerer et forstadie til D-vitamin i huden, når den udsættes for sollys af en vis styrke, dvs. en bølgelængde på mellem 290 – 315 nm. Faktorer der forhindrer eller nedsætter produktion af D-vitamin fra sollys er svær luftforurening, at færdes tildækket, mørk hud, brug af solcreme, fedme, at Solen står for lavt på himlen samt høj alder.
Variationer i gelatinens hårdhed
Hårdheden af vores bløde gelatinekapsler kan variere. Forskellen afhænger udelukkende af vandindholdet i kapselskallen. Vi tørrer alle vores bløde kapsler før pakning, hvorved kapslerne bliver mere faste og det letter selve pakningsprocsessen. Hen over tid kan kapslerne optage vand fra luften, og det vil blødgøre kapselskallen.
Variationerne i kapslens hårdhed har ingen betydning for produktkvaliteten, men hvis en hård kapsel udgør et problem, kan en løsning være at lade kapslen ligge uden for blisterarket et døgns tid, hvorved kapslen kan optage lidt vand fra luften. Det er generelt ikke noget vi anbefaler, da produktet ikke længere vil være beskyttet, som når det er i blisterarket. En anden metode til hurtig blødgøring af gelatinekapslen er at lægge den i lunkent vand i et minut. Det bør dog ses som en nødløsning.
Officielle anprisninger
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet dokumentationen bag vitamin D og anerkender følgende anprisninger:
- Bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og fosfor
- Bidrager til et normalt calciumindhold i blodet
- Bidrager til at vedligeholde normale knogler
- Bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion
- Bidrager til at vedligeholde normale tænder
- Bidrager til immunsystemets normale funktion
- Spiller en rolle i celledelingsprocessen
Yderligere information
Relaterede Kosttilskud